De danske Redskabs- og Maskinprøver

172 stærkt og det vedblev dermed hele Dagen, saa det var aldeles umuligt at arbejde. Der var samlet en stor Del Folk, og der var nu ikke andet at gøre end kore Red- skaberne hjem i en Lade hos Forpagter Willemoes, hvor der saa blev holdt et Foredrag, hvori der gjordes Rede for de forskellige Redskabers Konstruktion og Arbejde, samt de Resultater, man mente at være kommen til ved Ar- bejdet overhovedet. De fremstillede Radrensere vare dels til enkelte og dels til 2 Rækker, og de mede i Almindelighed med mange og forskelligt formede Skær, beregnede baade til fast og los, ren og uren Jord. Skærene vare ved de først brugte Radrensere nærmest som et Slags Skuffejern, knivformede Skrabere, anbragte paa den bagerste Del af Radrenseren og deraf var der mødt et Par Eksemplarer der fra Egnen. Disse Skær er man efterhaanden kommen bort fra, da Ukrudtet ikke bliver taget godt nok op med Roden. Ar- bejdet ser godt nok ud straks, det er udført, men efter nogle faa Dages Forlob kommer Ukrudtet stærkt frem igen. Her at komme ind paa de enkelte Radrenseres Konstruk- tion og Arbejde vil føre for vidt, jeg skal kun omtale nogle enkelte, og der er da først «Kejseren* fra Buch- tr up i Randers, som har vunden en stor Udbredelse. Den er forsynet med 2 taller kenform ede S kiver, der dels virke som Beskyttelsesruller og dels give Apparatet en udmærket støt Gang. De kunne gaa meget nær ind paa Roerækken og pløjer en lille fin Fure bort fra Hækken. Disse Skiver gaa til forskellig Dybde efter Jordens Beskaffenhed. Der ankes over, at denne Kadrenser ofte fører for meget Jord ind i Midten mellem Rækkerne, og at den ikke der rykker Ukrudtet op med Kod, men disse Fejl kan let rettes ved Anbringelse af passende Skær. Er Jorden saa uren, som den vi arbejdede i paa Narre Vosborg, og det blev udtalt af Flere, at saadan Jord fandtes der mange Steder i Vestjylland, da er «Kejseren« paa Grund af sine Skiver, livorpaa Fabrikanten forøvrigt har Patent, den, som gør Arbejdet bedst.