De danske Redskabs- og Maskinprøver

176 prøven med Heste, hvor man kun behøvede 2 Heste for- spændte ved en Bom; det lykkedes udmærket godt og man gentog Prøven paa Ragnesminde, for man begyndte det egentlige Arbejde. For Sammenligningens Skyld tog man ogsaa en Prøve med Folk, og det viste sig da her, at Diagrammerne vare lige saa gode ved Hestekraft som ved Folkekraft, og at Kraftforbruget var ens. Det er nu imidlertid ikke sikkert, at dette altid vil lykkes; her vare vi saa heldige at have faaet et Par Heste for, der gik usædvanlig stet og stadigt. At der for at faa smukke Resultater frem af Kraft- maalinger ved Tærskningen udkræves en nøjagtig llægning, er indlysende, og det lykkedes os at faa den afvejede Sæd nøjagtigt fort igennem Maskinen i en given Tid, som ogsaa en nøjagtig Hastighed paa Maskinen. Som det vil ses af Tabellen over Kraftforbruget (Side 179) er dette ikke større, end at 2 å 3 Heste kunne trække Maskinen uden at overanstrænges. Principet i de nævnte 4 Maskiners Bygning er noget forskellig, men alle have det tilfælles, at alt hvad der kommer fra Maskinen og Halmrysteren falder ned paa et Skraaplan, der er befæstet under Halmrysteren og bevæges sammen med denne. Ved Holbækmaskinen føres Godset, o: den ukastede Masse, ved Hjælp af et Kastehjul, som for Byggets Vedkommende tillige tjener som en Kørner, op i en Kaste- og Rensemaskine, der er anbragt ved Siden af Tærske- maskinen, medens Hille rodmaskinen og Soro- maskinen først fører Godset paa en Kaste-Rense- maskine, og derpaa fører det rensede Korn ved Hjælp af et Kastehjul op til Sækken. Præstomaskinen (Gaardejer Chr. Christensen, Smidstrup, Patent), fører Godset ved en Kop-Elevator op i en Kastemaskine, som er anbragt oppe paa den bageste Del af Halmrysteren. Ved Byg, som ofte kan være vanskelig at bearbejde for Kastemaskinen, er det vistnok en Fordel at kørne alt Godset for det kommer paa denne, saaledes som det