De danske Redskabs- og Maskinprøver

197 I denne Kommission er som Regel Institutets Direktor selvskreven og vedvarende Formand, og Læreren i. Red- skabslære Kommissionens lønnede Sekretær og egentlige Leder af Prøverne. Sekretærens faste Lon er som Regel 4—600 Mark aarlig, som i de fleste Tilfælde faas som Statstilskud, samt et vist Honorar for hver Maskine, der anmeldes til Prøverne, gerne 30 Mark. Kommissionsmed- lemmer faa Rejseudgifter refunderet og 12 Mark i Dag- diæter. Til Bestridelse af Omkostningerne ved Stationens Drift maa Indsenderen af en Maskine, der ønskes prøvet, er- lægge et Provegebyr efter en bestemt Takst, 2—10 % af Maskinens Værdi, samt afholde alle Udgifter ved Maski- nens Transport til og fra Provestedet og i enkelte Til- fælde tillige til Prøvemateriale, Folkekraft og Heste. Foruden af Fabrikanter og Opfindere kan Maskiner ogsaa indsendes til Prøve af Landmænd og Landbofor- eninger, ligesom Kommissionen selv kan foranstalte Prøver afholdte, baade sammenlignende med en hel Gruppe af Redskaber og enkeltvise Prøver. Det er dog yderst sjæl- dent, at Prøvestationen bliver benyttet af andre end Fa- brikanter og Opfindere, og til større Prøver, foranstaltede af Kommissionen selv, er der sjælden Midler. Om hver Prove afgiver Sekretæren en detajleret Be- retning, der offentliggøres i de stedlige Landbrugsblade, men kun sjældent udgives disse Beretninger som Særtryk i Boghandelen, saa det er meget vanskeligt for de fleste Stationers Vedkommende at faa samlet Beretningerne og derigennem faa et Helhedsindtryk af Stationens Virk- somhed. Falder en Prove af en Maskine uheldigt ud for denne, kan Indsenderen af Maskinen forlange, at Beretningen ikke offentliggøres. Denne Bestemmelse er maaske nødvendig af Hensyn til Fabrikanten eller Opfinderen, men derved taber Prøverne unægtelig i Betydning for det store Publi- kum, for Landmændene.