De danske Redskabs- og Maskinprøver

19 altid nøje holdes i sin Foring, og da den ved Slaa- maskinerne har en meget stor Hastighed, slides Kniv- stangsholderne derfor stærkt. Ved den mindste Sint- ring i Knivens Gang sætter der sig let Græs mellem Knivenes Underkant og Fingrene; Kniven kan ikke skære i blødt kort Græs, og de enkelte Knivsblade ere da meget udsatte for at skære i Fingrenes Overkant, og ved forøget Slid er Knivstangen stærkt udsat for Brud. Heldigst vilde det være, om de vare at stille efter, ved at man t. Eks. havde anbragt Læder ell. lign, mellem dem og Fingerbjælken, som kunde borttages, naar de bleve slidte. De bor helst være fæstnede til Fingerbjælken ved Skruer og ikke nittede, helst Hade for ikke at liindre Græsset i for hurtigt at falde over Fig. 2. Fig. 3. Fingerbjælken, og brede for bedre at holde Kniven i sin Foring; bedst vilde denne Fordring opfyldes, om de vare i ét Stykke, en tynd hel Skinne. Slaglængden og Fingerdelingen. Disse vare ikke alle saa nøje afpassede, at Knivenes Spidser stod i deres rigtige Stilling i Fingrene, naar Krumtappen var paa Dødpunktet. Afvigelserne var imidlertid ikke saa store, at de hindrede Arbejdet, men det vil, naar Skære- apparatets Stilling med Krumtappen hyppig og væsen- lig forandres paa ujævn Bund, give et mindre rent Snit, om ikke ligefrem Savling. Det samme kan ind- træde, naar Drivarmen faar en Bøjning, eller naar efter længere Tids Brug Drivarmens Forbindelse mellem Krumtappen og Knivstangen er bleven slidt. Naar Slaglængden og Fingerdelingen ere forskellige, da skulle Knivenes Spidser, naar Krumtappen er paa Dødpunktet, 2*