De danske Redskabs- og Maskinprøver

49 Lavbinderne vejede c. 200 Ä mindre end Højbinderne, men mellem disse er Forskellen i Vægten ikke stor. Der- imod er Vægten, der hviler paa Bærelijulet, noget forskellig, fra 175 til 300 S, og det skal nok vise sig, at de Ma- skiner, der have en stor Vægt paa Bærelijulet, arbejde meget tungere, naar Jorden er meget blod. Dette er muligvis ogsaa Grunden til, at Lavbinderne, der veje 200 tt mindre end Hojbinderne, dog fordre samme Kraft under Arbejdet. Naar undtages Deering, der kun kunde arbejde naar den tog et meget lille Skaar, var der kun en ringe For- skel paa Kraftforbruget, og naar Kraftproven anstilles ens for alle Maskiner, samme Dag, under samme Forhold, og navnlig ved samme Stubhojde og samme Negafkastning, er det rimeligt, at disse Maskiner, som jo i det væsentlige ere ens byggede, ogsaa fordre væsentlig samme Kraftfor- brug. Ved Kraftprøven i Hveden paa Høj vang, hvor Jorden var mere fast og altsaa lettere at køre paa end i Rug- stubben, viste alle Maskinerne et noget mindre Kraft- forbrug, saavel i Arbejde som tomtgaaende. Senere Maa- linger have godtgjort, at i tor og fast Hvedestub fordrer en Selvbinder ikke større Trækkraft end en almindelig Dobbeltplov, hvad der altsaa ikke overstiger 3 gode Hestes Ydeevne, men da det synes som om Selvbinderne arbejde bedst, naar der køres frem med en noget større Hastighed, end man almindelig kører med de selvaflæggende, vil det være rigtigst ikke at lade Hestene trække for længe ad Gangen, men skifte noget hyppigere. Er Jorden opblødt, saa Maskinen synker i, bliver den ikke saa lidt tungere: som anført Side 11 spiller Jordens Opblødthed den største Rolle ved Mejemaskinens Kraftforbrug, om Sæden er mere eller mindre svær spiller i Forhold hertil kun en mindre Rolle. Under Arbej(Isprøverne vare Dommerne straks klare over, at Maskinerne kun kunde arbejde tilfredsstillende ved at gaa imod Rugen, man lod dem dog gore et Skaar ad den Side, hvor Rugen laa fra Stangen, for at se hvor- 4