De danske Redskabs- og Maskinprøver
Forfatter: Emil Jørgensen
År: 1902
Serie: Landboskrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: København
Sider: 199
UDK: 631 7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Del Prøver hermed; for Landmændene er det en forholdsvis
simpel Sag at indsamle Baandene under Tærskningen, naar
man bruger en Saks, der fastholder Baandet, efter at det er
klippet over, men det synes som om Oparbejdelsen af de
brugte Baand er for dyr, naar den ikke kan ske paa sær-
lige, men meget kostbare Maskiner, eller t. Eks. udfores
paa Arbejdsanstalterne.
Fra Dommerkomiteens Side blev der lagt meget Vægt
paa at undersøge, hvilke Maskiner der formaaede at meje
svær, tæt Hvede, da man mener, at paa de Jorder, hvor
man har med svær Sæd at gøre, vil det i Særdeleshed
være Hveden, hvortil Selvbinderen benyttes. Paa de fleste
godt gødede og velbehandlede Jorder gaar Bygget i Al-
mindelighed mere eller mindre stærkt i
Leje, og i den losere Bygjord og under
mindre gunstigt Vejr vil man ofte blive
skuffet, hvis man slaar af paa den gode
Udførelse af Arbejdet, og ikke lemper 1a- 1)eP
sig efter Forholdene. Men en overmaade
værdifuld Gerning kan Selvbinderen udføre, naar den kan
besorge Hvedemarken gjort færdig, og alene til dette
Brug lønner Anskaffelsen af Maskinerne sig.
I de senere Aar, efter denne Prove, ere de Selvbindere,
som under Prøverne viste sig mindre gode, iøvrigt under-
gaaet adskillige Forbedringer, og de fleste af de ved denne
Prøve paapegede Mangler ere afhjulpne, saa at man, nu
da dette skrives, kan sige, at der ikke er væsentlig For-
skel paa de Selvbindere der f. T. ere i Handelen i Hen-
seende til deres gode Arbejde, og at de nu ere meget
brugelige under vore Forhold. De kunne, naar man
lemper sig efter Forholdene i Lejesæd, præstere et smukt
og godt Arbejde, og særlig fortjener det at fremhæves,
hvor lille Kærnespildet er ved Brugen af Selv-
binderne, imod andre Høstmaader.
I Sommeren 1899, som var meget tor, og hvor Kærnen
sad meget løs i Aksene paa alle Kornsorterne, havde man
særlig god Lejlighed til at iagttage dette Forhold. For