De danske Redskabs- og Maskinprøver

Forfatter: Emil Jørgensen

År: 1902

Serie: Landboskrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag

Sted: København

Sider: 199

UDK: 631 7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
57 Del Prøver hermed; for Landmændene er det en forholdsvis simpel Sag at indsamle Baandene under Tærskningen, naar man bruger en Saks, der fastholder Baandet, efter at det er klippet over, men det synes som om Oparbejdelsen af de brugte Baand er for dyr, naar den ikke kan ske paa sær- lige, men meget kostbare Maskiner, eller t. Eks. udfores paa Arbejdsanstalterne. Fra Dommerkomiteens Side blev der lagt meget Vægt paa at undersøge, hvilke Maskiner der formaaede at meje svær, tæt Hvede, da man mener, at paa de Jorder, hvor man har med svær Sæd at gøre, vil det i Særdeleshed være Hveden, hvortil Selvbinderen benyttes. Paa de fleste godt gødede og velbehandlede Jorder gaar Bygget i Al- mindelighed mere eller mindre stærkt i Leje, og i den losere Bygjord og under mindre gunstigt Vejr vil man ofte blive skuffet, hvis man slaar af paa den gode Udførelse af Arbejdet, og ikke lemper 1a- 1)eP sig efter Forholdene. Men en overmaade værdifuld Gerning kan Selvbinderen udføre, naar den kan besorge Hvedemarken gjort færdig, og alene til dette Brug lønner Anskaffelsen af Maskinerne sig. I de senere Aar, efter denne Prove, ere de Selvbindere, som under Prøverne viste sig mindre gode, iøvrigt under- gaaet adskillige Forbedringer, og de fleste af de ved denne Prøve paapegede Mangler ere afhjulpne, saa at man, nu da dette skrives, kan sige, at der ikke er væsentlig For- skel paa de Selvbindere der f. T. ere i Handelen i Hen- seende til deres gode Arbejde, og at de nu ere meget brugelige under vore Forhold. De kunne, naar man lemper sig efter Forholdene i Lejesæd, præstere et smukt og godt Arbejde, og særlig fortjener det at fremhæves, hvor lille Kærnespildet er ved Brugen af Selv- binderne, imod andre Høstmaader. I Sommeren 1899, som var meget tor, og hvor Kærnen sad meget løs i Aksene paa alle Kornsorterne, havde man særlig god Lejlighed til at iagttage dette Forhold. For