De danske Redskabs- og Maskinprøver

63 Vingerne ved Omdrejning i Hjornerne, saa disse holdes fri for Neg. Flere af Maskinerne have bedre Bærehjul end tid- ligere, og særlig har man gjort sig Umage for at faa en hensigtsmæssigere Maade at hæve og sænke det paa. Hos nogle Maskiner var Pladsen til den Hest, der gaar nærmest Kornet lovlig smal, og naar dertil Svinglernes Kroge ere uhensigtsmæssige anbragte og rage ind i Kornet, har det sine Vanskeligheder at skære rent, og ofte trykker Svingelen paa Sæden, saa at denne bojes nedad, slipper bort under Vingerne, og Felgen er, at Toppen klippes af. Det er et Plageri for Hestene, naar man ved ind- trædende Standsning skal rykke Maskinen for at komme i Gang igen. Der kan spares megen Rykken, naar Kusken kan stille Krumtappen der driver Kniven, paa Dødpunktet, saa at Knivene staa i Fingrene, naar der sættes i Gang. Helst skulde dette kunne gøres fra Kuske- sædet, men det kan kun ske ved faa af Maskinerne. Ved Proven mødte de Heste Maskiner med glatte Knive, selv de der ellers bruge tandede, vistnok i den Tro, at de glatte gaa lettest. Dette er et Sporgsmaal af ikke ringe Betydning, da Knivenes hyppige Slibning er et ikke ringe Arbejde paa en Tid, hvor mim ikke har Folk tilovers dertil, men Tiden tillod ikke en Undersøgelse heraf, under Proven. Dette Forhold er senere, 1899, gjort til Genstand for en Prøve, hvorom Beretning tindes Side 146. Sammenligner man nu de Mejemaskiner, der vare modte ved denne Prove, med de, der i 1874 vare frem- stillede ved Proven paa Benzonsdal, da kan det ikke i Aim. siges, at de ere undergaaede betydelige Forandringer, om der end paa enkelte Punkter er gjort Fremskridt, saa- ledes ved Maskinens mindre Vægt, bedre Udførelse af dens enkelte Dele, bedre Indstilling af Bærehjulet, bedre For- bindelse mellem Drivarmen og Kniven, Indstilling af Vingerne og lign. Om selve Maskinerne har man ogsaa kun hort forholdsvis faa Klager, og der arbejdes mange Steder med Maskiner, der ere kobte for mange Aar siden,