Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus

— 10 — tungere, vil de Byer, der har et Vandgasværk, ikke tænke paa at bruge Tørvegas som Tilsætning til Gassen. Naar hertil kom- mer, at Tørvegassen er rig paa den for alle Jerndele i Særdeles- hed Gasbeholdere og Maalere skadelige Kulsyre, modono Vand gaooon i Stodot for hap dot uoliadoligo Kvælatef,- kan Tørvegassen kun betegnes som en yderst slet Gas, der, naar Forholdene tvin- ger dertil, kan bruges som Tilsætning til Kulgassen, men ikke erstatte den. Naar der ikke tilsættes Kulgassen mere end ca. 20 °/o Tørvegas, kan Publikum maaske ikke mærke, at de har faaet en ringere Gas, som dog altid er bedre end slet ingen; men naar tvingende Forhold ikke kræver det, har intet Gasværk og intet vil heller i Fremtiden tænke paa at benytte Tørv i Stedet for Kul. Man kan naturligvis rense Kulsyren fra Tørvegassen ved at lede den igennem brændt Kalk; men der fordres rigtignok 1,1 kg Kalk for hver Kjibikmeter Gas, saa der er ikke Tale om, at det kan betale sig. Man kan anvende den af Pettenkofer i 1850 angivne Metode at lede Gassen gennem glødende Rør eller glø- dende Koks, som det netop sker i Hoering & Wielandts Ovn, men alle de gamle Metoder, der for 60 Aar siden blev forsøgt for at fremstille Lysgas af Træ, bragte kun Skuffelser. Efter alle de nyere Metoder fremstilles der i Virkeligheden Vandgas, hvorved Gasvolumenet rigtignok paa Bekostning af Koksene kan stige til 2800 Kubikmeter pr. Ton Tørv, eller ca. 10 Gange saa meget som den rene Tørvegas; men Varmeindholdet pr. Kubikmeter synker til ca. 1000 højst 1200 Kalorier pr. Kubikmeter, en Gas, som der ikke kan blive Tale om at udsende fra Gasværkerne. Den eneste praktiske Anvendelse, som Tørvegassen har faaet, er enten som et Biprodukt fra Tørveforkulningsovnene at blive forbrændt i selve Ovnene, og det passer temmelig nøje, at den udviklede Tørvegas netop er tilstrækkelig til at holde Ovnen varm, eller som i Hoering & Wielandts Ovn og i endnu højere Grad i Mondovnen, hvor der fremstilles en Blandingsgas, dølvio Torvegac, der som Kraftgas forbrændes i dertil konstruerede store Gasmaskiner, og dette Forhold vil Fremtiden næppe forandre. I Gasværkerne kan Tørvene ikke erstatte Kullene, vi kan ikke haabe paa, at Fremtiden kan basere et Gasværk paa Tørve- moserne. Gunstigere stiller Forholdet sig for Industrien, idet der kan forbrændes Tørv paa ethvert Fyrsted; Valget mellem Tørv og Kul bliver for disse Virksomheder i en væsentlig Grad et Pris- spørgsmaal, idet man dog ikke maa glemme de Ulemper, der følger med Tørvefyring, som større Vanskelighed ved Betjeningen, foraarsagede ved de store Masser, der skal bringes ind i Fyr- stedet og de store Askemængder, der skal fjernes. Med det store Brændselsvolumen, der ikke kan formindskes ved Briket- tering, følger de langt større Krav til Oplagsplads, Krav, der yderligere forøges ved den uheldige Egenskab, at Fremstillingen af Tørvene er indskrænket til et Par Sommermaaneder, saa