Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

1. INDLEDNING. Næppe nogen, der kender det danske Folk, vil bestride, at det er noget for sig selv. Men dermed skal ikke være sagt det en ubetinget Kompliment. Det kommer jo an paa, hvori man adskiller sig fra andre. Herom kunde der siges meget, men jeg vil indskrænke mig til at fremhæve en Egenskab, som synes mig stærkere fremtrædende hos Danske end hos nogen anden Nation paa den vestlige Halvkugle; det er vor Stemningsfuldhed. Den er vor Charme og vor Forbandelse. Vor Charme, der giver os en vis Tiltrækning i det selskabelige Samliv med Folk af an- den Støbning, — mere end vi selv ved af, beror det paa den, at vi gerne er velsete mellem Fremmede —; men vor Forbandelse er den, fordi Stemning er Modsætning til Klarhed. Den gør os virkelighedsfjerne og uegnede baade til skarp Opfattelse, klar Tænkning og Handling. At vi, naar Livet komm|er over os, dog kan baade tænke og handle, plejer vi at vise i saadanne Si- tuationer, men det beror kun paa, at vi i Afgørelsens sidste Øje- blik med et vældigt Greb i Struben af Livets haardhændede Vir- kelighed rystes vaagne, bringes til Erkendelse og endelig tager Konsekvensen af det, der foregaar om os. Saa viser det sig, at vi baade kan tænke og handle, men — for sent. For- beredelsens kostbare Tid er drømt bort. I mangfoldige Ytringer af vor Virksomhed viser denne Stem- ningens skæbnesvangre Gave sig. Man kunde hente Eksempler fra Krig og Politik, fra Universitetet og Skole, fra snart sagt alle Sider af vort Liv. Jeg vil pege paa et enkelt Stykke af vort Erhvervsliv, hvor den er kommen os tilgode, og hvor det maaske vil være lettest at bringe den til Forstaaelse, fordi den hen- vender sig til vor estetiske Sans, der, ikke uden For- bindelse med vor Stemningsfuldhed, er saa udpræget.