Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

8 Tag et Stykke dansk Porcellæn i disse blaagraa eller brunlige Farver, som karakteriserer det, og læg det ved Siden af et fra de mange udenlandske Fabrikker, der søger at efterligne det, og ingen Dansk vil tage fejl af, hvad der er ægte, og hvad der er eftergjort. Man behøver ikke at være Fagmand, kun at være Dansk, og man vil aldrig gribe fejl. Det ligger simpelthen i, at disse mærkelige Mellemtoner, der ikke er blaa eller brune eller nogen som helst anden bestemt Farve, men netop kun Udtryk for et midtimellem, for en Stemning, kan ikke komme til Bevidsthed i nogen anden Kunstners Hjerne, eller maaske rettere sagt i hans Følelsesliv, end1 netop i en dansk Kunstners. Men, hvad der i dette bestemte Forhold kom- mer os til Nytte, kommer os i saa mangfoldige andre til Skade, gør os til virkelighedsfjerne Drømmere i Sider af Tilværelsen, som først og fremmest kræver Virkelighedssans —, saaledes i vor Politik. Helt uden Undskyldning staar vi ikke i dette Forhold, thi meget hænger det sammen med vor Natur. Dens Farver er Mellemfarver, og dens Former er Mellemformer. Vor Himmel er graablaa, vort Hav sortladent, vor Jord er ikke Bjerg og ikke Slette, men bølgeformig, og de faa Dage med skarpt Sollys, vi oplever, de faa Steder mjed udpræget Terrænform, vi kender indenfor vort Lands Grænser, er netop nok til, gennem Modsæt- ningen, at bringe Helhedens Millieu til Bevidsthed. Hermed hænger vort lidet udprægede Sprog sammen, vor Frygt for det skarpt betonede, vor Forkærlighed for Jævnmaalet i alle For- hold, vor Kærlighed til Stemningen mere end til det, der er klart tænkt og sagt, til Akkorden mere end til Konsekvensen. Om noget Omraade har lidt under denne Væsensegenskab, saa er det vor Politik; og i Tider, der stiller ikke os alene, men hele Europa paa Tærskelen til en ny Tid, og hvor de Kræfter, der er i Bevægelse, er saa kæmpemæssige, som vor Jord over- hovedet ejer dem, har jeg ment, at det kunde have Interesse at belyse noget af den Udvikling, der har ført til Sammenbruddet, for derigennem maaske at naa til en Opfattelse af, hvad der vil komme efter.