Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

180 ikke om en ren politisk Opgave, men Spørgsmaalet er, om vi er i Stand til at forstaa vor Tid og vort Folks Nød.« Og han slutter: »Dette er ingen Triumfens Dag, men en Hengivelsens Dag. Her paakaldes ikke et Partis Kræfter, men Menneske- hedens Kræfter. Meneskehjerter venter paa os. Menneske- liv staar paa Spil. Menneskeforhaabninger vil vide, hvad vi agter at udrette. Hvem vil kunne retfærdiggøre denne store Tillid, hvem vil have Mod til at skuffe den? Jeg opfordrer alle hæderlige Mænd, alle Patrioter, alle fremadskuende Mænd til at stille sig ved min Side. Saa sandt hjælpe mig Gud, vil jeg ikke lade dem i Stikken, om de vil raade mig og staa mig bi« 1). Disse tre Udtalelser er, navnlig set i Sammenhæng og paa Baggrund af den mægtige Bevægelse, som Trustudviklingen har rejst i Staterne, af største Interesse. Ingen af dem erkender, som nævnt, Foreteelsens Væsen, men den sidste taler aabent om dens Virkninger, der, saafremt Staten holder sig passiv over- for dem, financielt og administrativt vil fastholde Kapitalen i nogle faas Hænder, indskrænke Friheden og udnytte Landets naturlige Hjælpekilder uden at tage Hensyn til deres Fornyelse og Bevarelse. »Ligeberettigelse kan ikke eksistere,« siger Wil- son, »naar Mænd, Kvinder og Børn ikke er beskyttede imod Følgerne af de store industrielle og sociale Processer. Sam- fundet bør ikke kunne svække eller skade sine egne Medlem- mer.« De forenede Staters Præsident ser fuldkommen klart paa Virkningerne af den Bevægelse, han er sat til at bekæmpe eller for at bruge et rigtigere Udtryk, der ogsaa ligger bag hans Ord: til at regulere. Thi bekæmpe Trustdannelsen i Forstand af at slaa den ned, kan man ikke, og skal man ikke. Den er ikke alene en Trusel mod Samfundet, den er ogsaa et Hjælpemiddel *) Congressionel Record. Vol. 50 Nr. 1. Side 3. Washington 1913.