Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

181 for det. Den har som ethvert kraftigt virkende Værktøj to Sider, der kommer frem, eftersom det bruges eller misbruges. Det kan hæve Levefoden og gøre Tilværelsen sikrere og lettere for Millioner, og det kan nedsænke dem i Fattigdom og Træl- dom. Wilson kunde have karakteriseret Virkningerne af den ame- rikanske Industris Fortrustning i meget faa Ord, han kunde have sagt: »Vi er ved at glide ind i industriel Feudalisme.« Der- med havde han tillige afsløret Tingens Væsen i alle Retninger. Men maaske var denne Udtryksmaade ikke rigtig egnet for et nyt Samfund som det amerikanske, der netop ikke som det evropæiske har set Feudalismen, som den fra det 6. til det 12. Aarhundrede udviklede sig, fødes, i Aarhundreder har sukket under den og endelig i Slutningen af det 18. Aarhundrede set sig udløst af den. Hvad var da denne gamle Feudalisme, hvis økonomiske og sociale Virkninger betød Armod og Trældom for Millioner og atter Millioner, Slægtled efter Slægtled, Aarhundreder igennem? Ja, den var i sin Oprindelse og Udvikling en ganske naturlig Ting. En teknisk Udvikling, hvis Udgangspunkt laa i Nød- vendigheden for at skaffe Føde til det stigende Mennesketal, en foreløbig Løsning altsaa af den samme Opgave, som til Men- neskehedens sidste Stund vil ligge foran den. Naar i gamle Dage Stammerne besatte Land, deltes dette i 2 Omraader: Sædemarken og Almindingen. Begge tilhørte Stammen som Fælleseje, men den enkeltes Brugsret til dem var forskellig. Sædemarken var bestemt til at skaffe Stammen det nødvendige Brødkorn. Den inddeltes i større Arealer efter Vandskellene, lad os kalde dem Aase, og i hver Aas fik hver Frimandsfamilie en Stribe Jord, hvis samlede Areal udgjorde hans »Bol«, a: saa megen Jord, at han kunde ernære Familien dermed og op- fylde sine offentligretlige Pligter. Disse, der her i Landet kaldtes »Stud«, »Inne« og »Leding« eller Gæsteripligten, Arbejdsplig- ten til Vedligeholdelse af Veje, Vandløb, Broer, Befæstnin- ger og endelig den almindelige Værnepligt, var andetsteds lignende. Alle var af offentligretlig Natur, ingen af privat- retlig. Jordstriberne fordeltes aarligt ved Lodtrækning, saale-