Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

182 des at Ingen havde Brugsret til samme Stykke i længere Pe- rioder. Striberne laa mellem hverandre, maatte altsaa bear- bejdes efter en i Fællesskab lagt Plan, hvilket i Forbindelse med den stadige Omflytning ved Lodtrækningen medførte, at den enkeltes større Duelighed eller Flid ikke kunde komme ham alene tilgode. Forholdet var som endnu mange Steder, hvor den russiske Sogneforfatning, der kaldes »Mir«, gælder. Hvad »Almindingen« angaar, saa bestod den af udstrakte Arealer uryd- diet Land, bedækket med Skov eller hvad andet Naturen havde hensat paa det. Den udgjorde Stammens Reservefond, der ligesom Sædemarken var i Helhedens Fælleseje, men saa- ledes, at Brugsretten til den var kommunistisk, d. v. s. enhver kunde benytte sig af den efter sit Behov. Her drev man Svin paa Olden og lod Kreaturer græsse, man jagede, fiskede og skovede naar, hvor og hvormeget man vilde, og hver enkelt Frimand havde Ret til at rydde i Almindingen, og hvad han ryddede, kunde han hegne, det gik straks over i hans Privat- eje. Samme Ret til at rydde i Almindingen kunde erhverves gennem kongeligt Fribrev. Nu sker der det, at Stammen, eller hvad man nu vil kalde den Enhed, Markfællerne tilhører, udvides ved Fødselsover- skud. Da hvert nyt tilkommende Familieoverhoved skal have lige Del i Sædemarken, maa naturligvis de enkelte Striber gøres mindre. Tilsidst bliver de saa smaa, at Frimandens »Bol« bliver for lille til at ernære ham og Familien. Man hjælper sig i for- skellige Ryk foreløbig ud af Situationen ved i Almindingen at danne Døtrebyer, idet man der lader kolonisere med yngre Fa- milier i samlet Trop. De kolonisere der efter det gamle Møn- ster med Sædemark og Alminding, men det gør jo Reserve- fonden, den gamle Alminding mindre. Yderligere beskæres denne ved Rydninger, som foretages enkeltvis af Frimændene, og altsaa som Jord i Privateje udsondres af F'ællesskabet. Men hvem kunde rydde? Kun de Store blandt Frimændene, dem, der havde mange Trælle, hvis Arbejde de kunde benytte, uden at Hjemloddens Pasning led derunder. Og vi kan altsaa nu fra tidlig Tid spore en Dobbeltbevægelse, der gaar i to modsatte Retninger, den ene med Udgangspunkt i Sædemarken, hvor