Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

183 Frimandens Bol stadig formindskes paa Grund af Befolknings- tilvæksten, og som derhos yderligere formindsker hans Re~ servelod: Almindingen; den andén med! Udgangspunkt i Al- mindingen, hvor der gennem Rydninger af Enkeltmand begyn- der at danne sig større samlede Ejendomme i Privateje og udenfor Fællesdriften. Udviklingen fortsættes i begge Bevægelsesretninger. For- leningeme begynder. Kongerne begynder tidligt og fuldkomment legitimt at belønne Enkeltmands Fortjenester ved at tildele ham store Landstrækninger som Len. Lad være, at disse kun er tænkt som stillede til Lensmandens Raadighed paa Livstid. Den naturlige Udvikling medfører, at de efterhaanden bliver arve- lige. Hvem kan nu sige, om Absalons paa et langt senere Tids- punkt stedfundne Forlening med Byen Havn og store Arealer kun var tænkt som et personligt Len eller som et arveligt. Der- med begynder de egentlige Storgodsers Tid, Koncentrationen i Jordegodset, at sætte ind. Ved Udvidelse af Landgrænser, Ind- førelse af Rostjeneste, Forsøg paa Udvikling af det økonomiske Liv ved Udvikling af Samfærdselsvejene, Karl den Stores Tid f. Eks. (768—814) og ved den med den stigende Befolkning øgede Retstjeneste, bliver den menige Frimands offentligretlige Byrder stadig øgede samtidig med, at hans Bol og Reservefonden mindskes. Hans Stilling bliver trykket baade absolut og relativt i Forhold til dem, Udviklingen bærer fremad. I haarde og tryk- kede Tider tiltager Fromheden. Kirker og Klostre er der alle- rede grundlagt mange af med store Tilliggender. De øges ved, at Folk, der ejer Jord, giver den til dem og modtager den af dem igen som Fæste jord. Det gøres af mangfoldige Grunde, be- tydningsfulde for vor Opfattelse og betydningsløse mellem hin- anden. En Gang som Soning for Forbrydelser til Sjælens Frelse, en anden Gang blot for at opnaa en Begravelsesplads indenfor Kirkemuren. Men stadig øges Afstanden mellem de faa og de mange. De store Ejendomme tiltager i Størrelse, den menige Frimands Lod bliver stadig mindre, indtil Snebolden paa sin Vej nedad Bjerget er bleven til en Lavine, d. v. s. at det Trin i Udviklingen er naaet, der indtræder med Commendationen eller Reommendationen, som det kaldtes. Dette Punkt er naaet,