Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

184 naar Frimandens Levefod er nedsat saa langt, og hans Byrder stegne saaledes, at han ikke mere kan klare sig. Han tyer da til en Høvding, en verdslig eller en gejstlig, og giver sig i hans Tjeneste, bliver hans »Mand«, forretter for ham, hvad han sæt- ter ham til og modtager Underhold af ham, og hvad Løn han vil give ham. En Recommendationsformel, som den i Datiden var i Brug, kunde lyde: »Da det er vel bekendt, at jeg ikke har, hvad jeg kan ernære eller klæde mig af, har jeg besluttet at henvende mig til Eders Fromhed for at recommendere mig til Eder og stille mig under Eders mundoburdium. Dette har jeg gjort saaledes, at I skal yde mig Klæder og Underhold, eftersom jeg fortjener, og saa længe jeg lever, skal jeg være pligtig at hædre Eder og tjene Eder, som det bør sig paa Frimands- vis« *). Man bemærke — paa Frimandsvis. Faderen recommande- rede sig paa Frimandsvis, Sønnen vidste m,aaske, at hans Fader en Gang havde været fri, Sønnesønnen var en hørig Godsunder- saat, der ingen Anelse havde om, at hans Slægt var af Fri- mandsæt. Ganske tidligt viser denne frygtelige Foreteelse sig, der jo for øvrigt kun er en Gentagelse af et Forfaldsfænomen, som vi ogsåa kender fra Romerrigets Forfaldstid. Allerede i Slut- ningen af det 5. og Begyndelsen af det 6. Aarhundrede træffe vi det, og under Carolingerne (751—987) bliver det saa al- mindeligt, at den menige Frimandsstand ved Aar 1000 næsten helt er forsvunden. Grundene ti] Recommendationen er i de enkelte Tilfælde mangfoldige. Almindelig Fattigdom, som det fremgaar af oven- staaende Forme], en Drabsbøde, som ikke kan betales, ødelagt Jord, der skal bringes i Drift, mange Gange de offentligretslige Byrder, som bliver uudholdelige. Ofte er der gaaet frem imod 1) Kr. Erslev: Oversigt over Middelalderens Historie I. S. 37. Note. København 1891.