Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

16 ceret i Tusinder af Foretagender i kapitalfattige og tilbageblevne Lande — er det noget som helst andet? Om Hanseaternes øko- nomiske Herredømme i England vidner den Dag i Dag Mønten: »Sterling« t>: Easterling, dem, der er komne fra Østen, og Re- sterne af deres Bosættelse i Londons City: »Staalgaarden« — anlagt c: 1300. Denne var den økonomiske, retslige og politiske Fæstning, i hvilken de trak sig tilbage, og fra hvilken de brød frem, alt som Konjunkturen krævede det1). England var begyndt som et Agrarland, og da naturligvis med ekstensiv Drift. Svinet var Landbrugets vigtigste Husdyr. Ud af denne Tilstand løftedes det ved sin Forbindelse med Han- sestæderne, der navnlig meldte sig som Aftagere af et af Dati- dens vigtigste Raaprodukter: Uld. Kongerne interesserede sig for Handelen med Slæderne paa Grund af Indtægten af deres Pri- vilegier, Godsejerne paa Grund af Indtægten af Uldsalget; og Tilbagevirkningen paa Landbruget viser sig i Svineholdets Til- bagetræden for Faareholdet. Ved Edward III.s Tronbestigelse i 1327 fandtes paa Lord Spencers 63 Godser gennemsnitlig 450 Faar, 35 Kvæghøveder, 9 Heste men kun 32 Svin2). Samtidig omtrent begynder den langvarige Kamp om Løf- telsen af det engelske Erhvervsliv gennem industriel Bearbej- delse af Raastofferne, særlig Ulden, en Udvikling, som Hanse- aterne modvirkede ved alle Midler, indtil det nationale Arbejdes Gennembrud endelig under den store Dronning Elisabeth (1558—1603) ikke længere lod sig holde tilbage. Paa hvert Blad af Englands økonomiske Historie fra Da- tiden træder Vidnesbyrdene om denne Kamp os i Møde, i Rets- tvister, Flyveskrifter, Klager og Petitioner til Parlamentet. Det var især Tilvirkningen af Klæde, et af Datidens allervigtigste i) W. J. Ashley: An introduction to English economie history and theory, London 1888 I. S. 111, udtaler: >Det er interessant at se, hvorledes hin Sammenslutning i »Staalgaarden« frembyder de væsentligste Ejendomme- ligheder ved et saa at sige indenfor en Fæstning liggende Købmandsgilde. Deres Boliger, Varehuse, Værfter og Haver var omgivne af en stærk Mur, hvis Porte lukkedes, naar Aftenklokken ringede. Hver Mester havde sin egen — militære — Udrustning.« 2) Hume and F. Smollets History of England. London 1848—1864.