Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

17 Eksportfabrikater, det drejede sig om, og den Fabrikation og- saa, der blev Moderstammen for hele den følgende industrielle Udvikling i England. Fra dette Punkt blev denne Udvikling sat i Gang baade økonomisk og teknisk, idet den ledede til Bearbej- delse af Kulminerne, hvis Brændsel først sent anvendtes uden- for Industrien1). Nærved Kulminerne laa Ertsminerne, hvis Udbytning atter maatte paavirke hines, og at Kystfarten og der- med Sejlads, Fiskeri og Skibsbygning her igennem maatte mod- tage Initiativ, er selvindlysende. Men før Elisabeths Tid maatte denne Udvikling liste sig frem under et Tryk fra de Fremmedes Side, der fik Udviklingen fra sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede til at ske næsten i et Spring, til hvilket man havde samlet Kraften gennem Aarhun- dreder. I 1354 udførte Hansaen for 277,000 £ Uld, under Elisa- beths nærmeste Efterfølger Jacob 1. (1603—1625) udførtes af raat Klæde alene for 2 Millioner £ aarlig. 1421 holdt de en- gelske Kystfartskibe gennemsnitlig kim 54 Tons mod det 6 å 7 dobbelte i 1657 x), og de 450 Faar i Gennemsnit paa Lord Spencers Godser i 1327 er bleven til 20,000 paa Elisabeths Tid. Hanseaternes Privilegier gav dem i lange Tider en begunsti- get Stilling overfor den engelske Købmand, og i Klagerne over dem er der fuldt op af Besværinger paa mange Hold. Men der er en, som atter og atter kommer igen, og som der er Grund til at fremhæve her, fordi den tyske Udvikling efter 1870 synes grun- digt at have skrevet sig den bag Øret. Det er Betegnelsen af de tyske Købmænd som Folk, der ikke sejler med »egne Varer«, d. v. s. Varer, der er fremstillet i deres egne Byer. Og kan man end sige, at det jo kunde være Englænderne ligegyldigt, hvor de Fremmede havde deres Varer fra, saa var det paa den anden Side en Kendsgerning og en betydningsfuld Kendsgerning, som denne stadigt gentagne Beskyldning fremhævede. Den pegede baade udad mod Hanseaterne og tilbage mod Englænderne. Levy: Monopole etc. Side 7. Jena 1909 fremhæver, at man først i 1577 hører om, at store Londonerfirniaer opvarmer deres Forværelser med Kul, og først i 1640 ses det af en Prisstigning i Kul, at dette Brændselsma- teriale har Betydning for de ubemidlede Klasser. 2) Levy: a. S. S. 8. 2