Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

18 De tyske Købmænd var den Gang Købmænd i Ordets snævre Betydning. De praktiserede Manchestervisdom Aarhundreder før denne var naaet til teoretisk Udformning. De købte, hvor de kunde faa Varen billigst, og solgte, hvor de kunde sælge dyrest. I Økonomi som i Politik handlede de rent regnskabsmæssigt fra i Dag til i Morgen eller højst med Aarsbalancen som yderste Udsigtspunkt. Det faldt dem ikke ind at saa i Dag for at høste om 50 Aar, og det hang sammen bl. a. med Manglen af national Baggrund for deres Udvikling, i stik Modsætning jo til Nutidens Tyskland, hvis Kolonialpolitik f. Eks. er et uhyre Offer i Nutiden med en fjern Fremtid for Øje. Denne fundamentale Mangel i hanseatisk Handelspolitik maa naturligvis forstaas med Datidens Forhold i Erindring. Før det 16. Aarhundrede eksisterede saa at sige Nationen ikke. Byen eller højst Landskabet med1 sin særlige Retsordning, — skaan- ske, sjællandske og jydske Lov f. Eks., — Mønt, Maal og Vægt, Toldgrænse og anden Uendelighed af Skel, var for den Enkelte det, som Nationen er nu. Deraf Manglen paa fast politisk En- hed mellem de hanseatiske Byer, den stadige Til- og Afgang af Byer i Forbundet, dets manglende Solidaritet under Krigsfore- tagender, hvor kun de Byer deltog i Udgifter og Udrustning, som kunde have Fordel af Krigen. Deraf tillige Modsætningen mellem de industrielle sydtyske Byer og de næsten udelukkende handlende nordtyske. Men deraf ogsaa den organiske Svaghed i Hausaens Økonomi, thi det er ingen Tilfældighed, al det sidste, dens Skuder sejlede med under Forbundets Forfald, var 01, lysk 01, d. v. s. den eneste »egne« Vare, det kunde falde tilbage paa, i alt Fald efter at Sildens Hovedtræk havde forladt Øster- søen og fra Hollands Kyster var gaaet op langs Norges. I Mod- sætning hertil peger den fra engelsk Side stadig tilbagevendende Betegnelse af Hanseaterne som Folk, der ikke handle med »egne« Varer — ment, som den er, i ringeagtende Betydning — paa en tidlig vaagnet Følelse af, at en Økonomi for at have Betydning for et Folks Fremtid maa hvile paa en national productiv Basis. Bortset derfor fra den økonomiske Fare, der laa i Hansaens Li- gegyldighed for en hjemlig produktiv Basis, saa viser det, at Na- tionens Begreb har ligget Hanseaterne fjernt, medens Englæn-