Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
handlere af Noder og Instrumenter, Instrumentfabrikanter
o. s. v., og den Fordel, de har kunnet høste deraf, skyldes ikke
dem, men Lederne af Foretagendet i Forbindelse med Publi-
kum, d. v. s. Samfundet.
Efter en Tids Forløb paa den oversøiske Plads blev det mig
klart, at der var et udmærket Marked for forskellige danske
Frembringelser, og under et Ophold i Hjemmet i 1901 besøgte
jeg i den Anledning forskellige Fabrikanter og mellem disse
ogsaa en Pianofabrikant. Jeg forklarede Forholdene paa den
oversøiske Plads for ham og tilskyndede ham til at eksportere
Pianoer derud, men han afslog. Under en Del Talen frem og
tilbage var hans Hovedbegrundelse, at som Forretningen nu
gik, kunde den afsætte hele sin Produktion i Indlandet, og der
var da ingen Anledning til at foretage en Udvidelse, som vilde
være nødvendig, naar man skulde eksportere. Overbevist,
som jeg var om, at Forretningen vilde blive lønnende og ivrig
efter at udvikle Arbejdslejligheden og Indtægten for Hjemlan-
det, søgte jeg at bevæge Fabrikanten til al tage Sagen op og
spurgte tilsidst, om han, den Dygtighed, han som Driftsleder
havde vist en lang Aarrække igennem, ufortalt, dog ikke vilde
indrømme, at uden en Befolkningstilvækst og en økonomisk
og kulturel Løftelse af det danske Samfund som den, den sid-
ste Menneskealder havde set, vilde han, trods al Dygtighed, ikke
være naaet saa vidt, som han var, og om han ikke syntes, at
det paapegede Moment, der ganske uafhængigt af hans Med-
virkning, havde bidraget til at føre ham hen, hvor han nu
stod, paalagde ham en vis Forpligtelse til at yde Vederlag, ved
at benytte Chancen til en Udvidelse af Arbejdslejligheden i Lan-
det og til at øge dets Indtægt. Formodentlig har han følt, at
der var noget rigtigt i, hvad jeg anførte, thi han tog mig mine
Udtalelser unaadigt op. Men den Tanke, jeg gik ud fra, var
georgistisk. Ikke saaledes at forstaa, at jeg mente, Samfundet
skulde tilegne sig den vanskeligt udregnelige Del af Piano-
fabrikens »Værdistigning«, om jeg maa bruge det Udtryk, men
saaledes, at jeg indrømmede, at Samfundets Vækst og Udvik-
ling uden Fabrikantens Medvirkning havde tilvejebragt en Del
af den, og at dette Forhold paalagde ham en vis moralsk Pligt,