Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

222 et Synspunkt, der f. Eks. anvendtes af den før omtalte Kap- tajn, Brygger J. C. Jacobsen, da han med store Ofre begyndte at eksportere 01, og som har været anvendt af mange andre, men som altsaa ikke godkendtes af denne mere manchester- ligt skolede Fabrikant. Overfor denne Sammenstilling vil en Georgist rimeligvis hævde, at selv om det maa indrømmes, at megen anden Pro- duktion end Landbrugets — maaske al anden — nyder Fordel af Samfundets Vækst og Udvikling, saa er der ved1 Jorden det særegne, at den kun er tilstede i begrænset Mængde. Teore- tisk er denne Indvending ikke holdbar, thi Stoffet er overho- vedet kun tilstede i begrænset Mængde, og truer et Stof med at slippe op i den Form, i hvilken det hidindtil har været an- vendt, saa sætter Menneskene deres Energi ind paa at erstatte det med et andet Stof. Vi se det jo saa at sige daglig med Brændselsstoffer og mange andre Emner. Men praktisk er Indvendingen heller ikke holdbar, thi der henligger jo faktisk uhyre Masser af udyrket Jord, der er fuldt ud egnet til Koloni- sation. Indenfor det britiske Riges tempererede Zone som foran anført 4 Mill. Kvadrat-Kilometer, i Argentina, hvor kun 15 % af det opdyrkelige Land er i Kultur, ca. 2 Mill., Masser af uopdyrket Land i Uruguay, Paraguay og Bolivia, ligeledes i Asien og andre Verdensdele. Indvendingen vilde have været nmere begrundet, da Ricardo i 1812 udgav sin Jordrenteteori, thi dengang hørte et Begreb som o. Thiinens »isolerede Skat« endnu til inden for Grænsen af Livets praktiske Virkelighed. Men med den Udvikling, Samfærdselsmidlerne siden da er un- dergaaet, gør den det ikke længer. Saa lidt som man nu til Dags kan se bort fra Verdensprisen paa Korn ved Fastsættelsen af Kornprisen i det enkelte Land, saa lidt, og netop af samme Grund kan man se bort fra den Masse uopdyrket Jord, der hen- ligger Verdien over, naar man taler om Jordværdien i det enkelte Land, ganske særlig da i et gammelt Land. Og betragte vi Svingningerne i Jordværdien i et saadant, f. Eks. i Danmark, saa bekræftes det foran udviklede jo netop af de Kendsgernin- ger, som det her er umuligt at komme udenom. Det er jo foran — S. 198 — vist, at en Tønde Gaardhardlkorn uden Besætning