Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

242 fra. Men del kan skæres over udefra. Der er intet i Vejen for, at Rollerne kan blive byttet om mellem Vest og Øst. De Ud- bytterne, pi de udbyttede. Denne Situation har længe været skimtet fra Højderne, lad mig blot minde om den tyske Kejsers Varselsraab mod den gule Fare. Nu maa den kunne ses af alle, og dermed maa Tendensen være givet for Evropas Folk til Samling. Er Følelsen af denne Nødvendighed almindelig, saa er i Offentlighedens Tid Vejene legio, ad hvilke denne Fø- lelse breder sig, saaledes at »Stemningens« store Magt snart kan sidde ved Roret. Kan der da styres andre Veje end videre over den økonomiske Sammenslutnings? Og hvor er Prøven paa, om den er den rette? Den findes i Spørgsmaalet om, hvor- vidt den bryder Udviklingen eller fortsætter den, hvad Enhver kan se, den gør. For en handelspolitisk Udvikling er National- grænsen selvsagt intet Endepunkt. Som den har ført fra Gods- økonomi til Byøkonomi og til Nationaløkonomi, vil den natur- ligt fortsættes i en mellemfolkelig Økonomi mellem videre og videre Statsgrupper, samlede efter kontinentale Grænser eller verdenspolitiske, efter Hensyn til Raastoffer eller til Teknik, i fastere eller i løsere Forbund. Det naturlige og dermed del givne i en saadan Udvikling, ligger ikke alene i, at den er den ligefremme Fortsættelse af en Linie, som aldrig har været brudt, men tillige deri, at den ejer den Tilpasningsevne, som er ejendommelig for al organisk Vækst. Her behøver ikke at blive Tale om Brud men kun om Lempelser, ikke om Undergang men kun om Tilpasning. Her kommer Europa til at ligge i Læ af en amerikansk og en britisk Økonomikreds i Vest, Syd og Sydøst og af en slavisk i Øst. Men hertil kræves jo rigtignok, at dette Europa forstaar sin Stilling, og hvad det gælder, og be- gynder at passe sig til i større handdspolitiske Forbund, der ikke spørger om Principper men kun om det praktisk nyttige eller nødvendige, og som forstaar, at denne Ordning hist og her maa kræve et Offer. Hvorledes de handelspolitiske Sammenslutninger indenfor Europa i første Omgang kunne tænkes, er der ingen Anledning til at drøfte her, fordi Krigens Udfald og de Omlægninger og Nydannelser, som kan følge med Freden, da maatte tages i Be-