Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

23 trukket sig ud af Krigen med Frankrig, der jo nu stod i den store Revolutions Tegn, og derefter holdt sig nevtral under Kam- pene mod Napoleon, saaledes forsøgtes denne Politik fortsat under Efterfølgeren Frederik Wilhelm III. (1797—1840) selv paa Bekostning af Landets og Kongehusets Værdighed, — Over- enskomsten i Schönbrun 1805 —. Men heller ikke saaledes for- maaede Prøjsen at holde sig udenfor. Napoleon tvang det frem, og efter de frygtelige Nederlag ved Jena og Auerstådt og Freden i Tilsit (1807) var Prøjsen atter reduceret til 162,000 Kva- dratkilometer med 5 Millioner Indbyggere og en Tilværelse som en Vasalstat af Frankrig. Derefter paabegyndtes den indre Reorganisation, som knyt- ter sig til Navnene Stein og Hardenberg: Løsrivelsen fra Fran- krig 1812, Forbundet med Rusland 1813, den almindelige Vær- nepligts Indførelse 1814, og Prøjsens Deltagelse i Befrielses- værket i Tyskland, under hvilken den gamle Aand slaar ud i lyse Luer. Endelig efter Napoleons Fald: Wienerkongressen. 1815, der skal genføde Europa efter det napoleonske Ragnerok. I Tidsrummet 1815 til 1866 eller rettere til 1862 er Spæn- dingen mellem Prøjsen og Østrig kronisk, og den udløses i dette Tidsrum først og fremmest gennem Handelspolitiken '). Del er saaledes at forstaa, at Prøjsen snart gennem Handelstrak- tater og snart ved ligefremme Toldforbund søger at knytte flere og flere tyske Stater til sig, medens Østrig paa sin Side søger at gøre det samme eller i det mindste hindre Staternes Tilslutning til Prøjsen. En Række Forbund dannes og opløses paa denne Maade indtil i 1834 den mere konstante Dannelse, »Deutscher Zollverein« eller, som den ogsaa ofte kaldes, den prøjsisk-tyske Toldforening, fremtræder. Ved sin Dannelse om- fattede den 18 tyske Stater, i 1835—36—38—51 kom flere til, og fra 1854 til 1866 tilhørte samtlige tyske Stater med Und- tagelse af Østrig, begge Mecklenburgerne og Hansestæderne denne 1) Dr. Walther Lotz: Die Ideen der deutschen Handelspolitik. S. 6 1- f. Duncker & Huinblot. Leipzig 1892.