Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

36 rige, det har dannet sig ved sine Erhvervelser i Australien, Afri- ka og Indien. Men det havomkredsende Atlanterhavsvande, som vilde været givet med Besiddelserne i Nordamerika, Vest- indien, Sydamerikas Nordkyst og Afrikas Vestkyst er saa væ- sentlig brudt ved United States Løsrivelse, at diet, der er tilbage, selv med en Landmasse, større end Europas, dog mang- ler Enhedens Styrke; navnlig ogsaa fordi Canada ved sit Græn- sefællesskab, Sprogfællesskab og ensartede Idéretning med United States altid vil have Tilbøjelighed tii økonomisk og politisk Heldning mod denne nye Statsdannelse, der allere- de har hævet sig højt op over Verdenshorizonten. Som Pariserfreden 1763 sprængte Frankrigs Kolonialmagt i Amerika, brød den ogsaa dets Stilling i Indien; og ved et rent Tilfælde kom England kort efter Tabet af United States, ligeledes Frankrig i Forkøbet ved at tage det australske Fast- land i Besiddelse, hvilket en engelsk Flaade besørgede i 1788, faa Dage før en fransk Eskadre ankrede op ved Siden af den i Botany Bugten1). Denne Erhvervelse sammen med Fodfæstet i Caplandet (1795) erstattede Storbritannien den i Nordame- rika tabte Landmasse, men jo rigtignok i spredte, langt fra hin- anden liggende Besiddelser, der imidlertid bliver Udgangspunk- tet for nye Udvandrerkolonier og angelsaksiske Statsdan- nelser. Som en Kile skyder Afrika sig ind imellem det tiloversblev- ne af Englands Atlanterha vs vælde og dets indiske Vælde. Ki- lens Basis vender imod Europa, og dens Grundlinies nordvest- ligste Punkt, hvor Indløbet til Middelhavet findes, ligger under den engelske strategiske Besiddelse Gibraltars Kanoner. Ver- densdelens nordøstlige Passage Suezkanalen beherskes ligeledes af denne Magt, og drejer vi om det mørke Fastlands Spids, der ogsaa er engelsk, saa passerer vi det skarpe Hjørne imellem de to britiske Kolonialkredse: den atlantiske og den indiske. Styrer vi omtrent ret øst, støder vi niod det indiske Vældes australske Blok; gaar vi langs Afrikas Østkyst, passerer vi ud- Robert Schachner: Avstralien in Politik. Wirthschaft und Cultur, S. 1. Jena 1909. Gustav Fischer.