Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
strakte engelske Kolonier, og i Retning mod Nordøst naa vi
Indien, som over de engelske Besiddelser i det malaiske Archi-
pel slutter Ringen ned mod det australske Past land.
I dette indiske Vælde danner Indien selv Kærnen. Dets Hi-
storie er saa gammel som Menneskeslægtens, dets Forbindelse
med Europa strækker sig over Aartusinder, dets Blade i den
engelske Kolonisationshistorie er ikke de mindst interessante,
og for det britiske Verdensriges Fremtid vil Udviklingen her
spille en afgørende Rolle.
Se vi bort fra de Indfald i Indien, som enten ingen Historie
har, eller som er forblevne uden Virkninger — som Aleksander
den Stores 327 f. Kr. — saa bliver det første, der er Anledning
til at notere, en næsten sammenhængende Række af muhame-
danske Indfald i det 10. Aarhundredfe, der er Eftervirkninger
af arabiske Kalifers Fremstød mod Øst. Blandt disse faar et
en mere omfattende Betydning, nemlig den mahomedanske,
afghaniske Fyrsteslægts, som under Mahmoud Ghazni i 1001
gjorde Ende paa Indiens Afsondring og Uafhængighed. Fra
hans Tid breder den muhamedanske Indvandring og Islam sig
over Indien. Han er for Indien saa at sige Columbus og Cortez i
samme Person — Seeley —, og siden da har Indien til Stadig-
hed levet under Fremmedherredømme. Vejen til det er tilVasco
de Gamas Tid gaaet over Khyber Passet i Solimansbjergene, der
er den vigtigste Færdselsvej mellem Øvre-Indus og Afghanistans
Hovedstad Kabul.
Som Led i disse muhamedanske Indvandringer dannede i
1526 efter Slaget ved Panipat en tartarisk Fyrste, Baber, Be-
gyndelsen til det muhamedanske Rige i Ostindien, hvis Herske-
re antager Titel af Stormoguler. Det bestod i henved 300 Aar,
idet det i 1788 under Alum II tables til Englænderne; men selv
denne for et saa omfattende Rige korte Levetid maa forstaas
med eb vidtgaaende Forbehold, idet den mere refererer sig til
Herskerhuset end til den faktiske Statsdannelse. Dels gik der
nemlig en Tid, inden Stormogulens Rige naaede større Ud-
strækning, og dels tabte det, da det naaede saa vidt, i indre
Sammenhæng, hvad det vandt i Omfang.
Ved den anden Stormoguls (Akbers) Tronbestigelse i 1556