Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
37 strakte engelske Kolonier, og i Retning mod Nordøst naa vi Indien, som over de engelske Besiddelser i det malaiske Archi- pel slutter Ringen ned mod det australske Past land. I dette indiske Vælde danner Indien selv Kærnen. Dets Hi- storie er saa gammel som Menneskeslægtens, dets Forbindelse med Europa strækker sig over Aartusinder, dets Blade i den engelske Kolonisationshistorie er ikke de mindst interessante, og for det britiske Verdensriges Fremtid vil Udviklingen her spille en afgørende Rolle. Se vi bort fra de Indfald i Indien, som enten ingen Historie har, eller som er forblevne uden Virkninger — som Aleksander den Stores 327 f. Kr. — saa bliver det første, der er Anledning til at notere, en næsten sammenhængende Række af muhame- danske Indfald i det 10. Aarhundredfe, der er Eftervirkninger af arabiske Kalifers Fremstød mod Øst. Blandt disse faar et en mere omfattende Betydning, nemlig den mahomedanske, afghaniske Fyrsteslægts, som under Mahmoud Ghazni i 1001 gjorde Ende paa Indiens Afsondring og Uafhængighed. Fra hans Tid breder den muhamedanske Indvandring og Islam sig over Indien. Han er for Indien saa at sige Columbus og Cortez i samme Person — Seeley —, og siden da har Indien til Stadig- hed levet under Fremmedherredømme. Vejen til det er tilVasco de Gamas Tid gaaet over Khyber Passet i Solimansbjergene, der er den vigtigste Færdselsvej mellem Øvre-Indus og Afghanistans Hovedstad Kabul. Som Led i disse muhamedanske Indvandringer dannede i 1526 efter Slaget ved Panipat en tartarisk Fyrste, Baber, Be- gyndelsen til det muhamedanske Rige i Ostindien, hvis Herske- re antager Titel af Stormoguler. Det bestod i henved 300 Aar, idet det i 1788 under Alum II tables til Englænderne; men selv denne for et saa omfattende Rige korte Levetid maa forstaas med eb vidtgaaende Forbehold, idet den mere refererer sig til Herskerhuset end til den faktiske Statsdannelse. Dels gik der nemlig en Tid, inden Stormogulens Rige naaede større Ud- strækning, og dels tabte det, da det naaede saa vidt, i indre Sammenhæng, hvad det vandt i Omfang. Ved den anden Stormoguls (Akbers) Tronbestigelse i 1556