Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
bestod Riget kun af de fem Floders Land: Pendschab i det
nordvestlige Forindien omkring Indus og Landet omkring By-
erne Delhi og Agra. Men i sin lange Regeringstid, der omtrent
falder sammen med Elisabeths, idet han døde 1605, indtog
han i 1576 Bengalen og Sind (omkring Indus nedre Løb med
Hovedstaden Haidarabad) og Gudscharat — engelsk Guzerat
— med Halvøen Kathiawar, der ligger nord for Bombay og
tæt op af Surat, en anden engelsk Bosættelse, som netop spille-
de en stor Rolle i den indiske Kolonisations første Tid. Den
anden Stormogul herskede med andre Ord over Hindostan,
men ikke over Indien. Først under Aurung Zebe (1658—
1707) naaede Stormogulens Rige sin største Udvidelse, idet
han i 1683 erobrede Dekhan, som Dynastiet allerede fra Ak-
bers Tid havde gjort Krav paa, men indtil da ikke havde kun-
net sætte sig i Besiddelse af. Men netop denne Erobring ud-
tømte ogsaa Rigets Kraft, fordi det alle Dage havde manglet
en Kærne, der var fast nok til at kunne taale de store Udvi-
delser.
Fra Aurung Zebes Død genoptoges Indfaldene fra Afghani-
stan, 1739 af den persiske Konge Nadir Shah, 1760 af Ah-
med Shah Abdah, idet Storomogulens Rige fra 1707 hurtigt kom
i Opløsning; og selv før den Tid udøvede Stormogulen kun et
betinget Herredømme over mere eller mindre afhængige Fyr-
ster, som faktisk vedligeholdt et mere eller mindre udpræget
Anarki i det geografiske Begreb, som man kalder Indien.
Andet var nemlig Indien ikke før Englændernes Herredømme,
og andet er <tet i en vis Forstand ikke den Dag idag. Thi vel
har det en ordnet Regering, medens de statsretlige Grænser mel-
lem denne og de kun til en vis Grad afhængige Rahjaer er be-
stemte. Men naar man erindrer, at dets 316 Millioner Indbyg-
gere hører til en Række forskellige Nationaliteter, en Beteg-
nelse, der allerede er umulig ved et Folk med mere end 100
forskellige Sprogstammer, til tre Hovedreligioner — Islam,
Buddhismen og Brahmismen —, at de aldrig nogensinde siden
den muhamedanske Indvandring i 1001 har været samlet til et
Folk under en fælles Regering, at de altid har været beher-
skede af Fremmede, er af asiatisk Tankesæt og for store Mas-