Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
39 sers Vedkommende skilte ved Kasteinstitutionen, saa vil man forstaa, at det indiske Kejserrige ganske vist er en politisk Kendsgerning, men som saadan ikke kan jævnføres med nogen Statsdannelse efter evropæisk Begreb. Hvorledes dette mærkelige Rige, som det nu er, er blevet til, og hvad det er for en Trolddomsmagt, der holder det sam- men, er det af største Betydning for Forstaaelsen af det nær- værende Øjeblik og Fremtiden at faa Rede paa, og ikke mindst giver det os Forstaaelsen af hvorledes indfødte Tropper af mange forskellige Slags, Skulder ved Skulder med Englænderne, snart under indfødte Officerer, snart under engelske, kan ind- føjes i Veststaternes taktiske Eenheder og ikke blot med glim- rende Tapperhed, men under fuld intellektuel Samvirken kan gennemføre deres Generalstabes Tanker. Om Tilblivelsen af det indiske Kejserige siger Seeley: »Vor Erhvervelse af Indien skete i Blinde. Aldrig nogensinde har Engelskmænd udført en Bedrift saa formaalsløst saa ganske til- fældigt som Erobringen af Indien.« Det begyndte med et Handelsselskab. Ikke et som f. Eks. Colberts vestindiske Kompagni af 1664, udstyret med kongelig Magtfuldkommenhed overfor enhver Koloni, det havde anlagt eller i Fremtiden vilde anlægge1), men som et Selskab dannet af rent private Købmænd ved en Tegning af 30133 £ i 1599, og af Dronningen kun udstyret med Handelsprivilegiet paa Indien, — der ikke overholdtes — de nødvendige Toldconses- sioner og Ret til at udføre Ædelmetal til Beløb af 30,000 £, paa Betingelse af, at den samme Værdi i Ædelmetal førtes tilbage, alt paa 15 Aar og med Ret for Regeringen til at til- bagekalde Privilegiet, naarsomhelst med en Frist af 2 Aar2). I de Besiddelser, Selskabet maatte erhverve, kunde det ud- stede Love, som ikke stod i Strid med de engelske. Hvad der fulgte derefter, udviklede sig saa at sige af sig selv. De Kampe, Selskabet maatte bestaa, maatte det i alt væsentligt Rambaud: a. S., II., Side 248. 2) Alfred Zimmermann: Die evropäischen Colonien, II. Side 50 ff. Berlin 1898.