Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

43 antog saadaime Dimensioner, at der maatte en kontrolleret Re- geringsmagts Skuldre til at bære Ansvaret. Det er det samme Træk af Vækst, Selvgroen, som er karak- teristisk for den indre Udvikling i England. Det, der gør, at f. Eks. Parlamentarismen dér er vokset frem som Huden paa Kroppen i Modsætning til paa Fastlandet, hvor den snarere kan si- ges at være købt færdig fra akademiske og politiske Varehuse. Det er dette Træk, der udgør Kærnen i Modsætningen til Mili- tarismen, og som viser sig i den ydre Politik som i den indre, hvor (le udfolder sig henholdsvis fra det ene eller det andet af disse Udgangspunkter. Man sammenligne f. Eks. den syste- matisk forberedte og administrativt gennemførte Kolonisation fra Nutidens Tyskland med den ovenfor skildrede Udvikling af det engelske Herredømme i Indien. Ovenfor er Løsheden af de Baand, der knyttede den engel- ske Regering til det ostindiske Kompagni betonet. Det har i England aldrig fattedes paa Statsmænd, der vidste og forstod grumme lidt af den indiske Kolonivældes Betydning for Mo- derlandet. Og hvad Befolkningen i Almindelighed angaar, her- sker der den Dag idag en mærkelig Uvidenhed i den om indiske Forhold. Endnu i første Halvdel af det 19. Aarhundrede kunde Macauley skrive: »Man burde have ventet, at enhver Englænder, der har om end nok saa lille Interesse for nogen Del af Historien, vilde være begærlig efter at erfare, hvorledes en lille Flok af hans Landsmænd, adskilte fra deres Hjem ved et umaadeligt Ocean, i Løbet af nogle faa Aar underkastede sig et af Verdens største Riger. Og dog er, hvis vi ikke ganske fejler, dette Emne for de fleste Læsere ikke alene ligegyldigt, men endogsaa politisk af- skrækkende,« og disse Ord gør Seeley i sit ovenfor ofte citerede Værk endnu i 1885 til sine. Her peges paa et underligt Træk i det engelske Samfunds Opfattelse af sin Udenrigspolitik, som uvilkaarligt paatrænger sig Een, ogsaa naar man erindrer Maaden, paa hvil- ke det stillede sig ved Udbruddet af den nuværende Krig. Hed