Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
46 rede anført Meningen med Toget til Rusland i 1812. Dernæst har i den nyeste Tid det indiske Rige været truet gennem Ruslands uhyre Udvidelser i Asien, og da fra den samme Ind- faldslinie i Nordvest. Overenskomsten, med Rusland i 1907 i Forbindelse med det nuværende Vaabenbroderskab har fjernet denne Fare, men en anden maa omtales her netop under de nu- værende Forhold. Det er den, der tnier England fra Indien selv. For at vurdere denne maa vi imidlertid gøre Rede for det Grundlag, hvorpaa Englands hele Magtstilling i Indien beror. Det europæiske Storbritanien og Irland har ca. 46 Millioner Indvaanere, og Kejserriget Indien har ca. 316 Millioner. Hvor- paa hviler nu Englands Magt i Indien? Paa et dobbelt For- hold, cter er to Sider af samme Sag, positivt nemlig paa Hæren i Indien, negativt derpaa, at Indien ikke er ét Folk, én Religion, ét Sprog eller overhovedet et Samfund med Fælleskab i Tan- kegang eller Interesser. Naar man kan betegne dette Forhold som to Sider af samme Sag, er Grunden den, at Englands Hær i Indien ikke er en Hær af Engelskmænd og aldrig har været det, men derimod en Hær, i hvilken Mandskabet overvejende er Indfødte og var det, ogsaa under de Kampe mod Stormogulen og de indfødte Fyrster, i hvilke det engelsk-ostindiske Kompagnis og senere Englands Regering erobrede Riget. Og at det har været muligt at erobre Indien selv med Indiere, beror atter paa Forholdets negative Side, at Indiere ikke er ét Folk, én Nation, én Kultur eller, hvad man nu vil kalde det, ingen Enhed1 overhovedet, men en Flerhed, der altid har rummet store Modsætninger og i langt mere end i tusind Aar ialtfald har været vant til at lade sig regere af Fremmede. Englands Regering er intet Frem- med her redømme, som har besejret et nationalt, men det er el Fremmedherredømme, der har besejret et andet Fremmedher- redømme, og heri ligger en fundamental Forskel. Opdagelsen af, at Indieren, der under indfødt Kommando aldrig kunde modstaa de evropæiske Troppers Disciplin, selv lod