Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

45 end politisk beregnet, eller den var dikteret af direkte Angreb i Indien fra andre Magters Side, som da Prankrig 1748 ind- blander sig i Striden om Arvefølgen i Heidarabad med Øde- læggelse af Madras og Bombay som Maal. Det er Sammen- spillet mellem Englands evropæiske Krige og det ostindiske Kompagnis saa at sige Privatkrige i Indien, Englands officiøse Støtte af disse Privatkrige og endelig dets Optræden som Statsmagt i Indien, det er dette Sammenspil af Statsfaktorer og private Faktorer, af evropæisk Po- litik og kolonial, der gør det vanskeligt at udrede og forstaa Englands Forhold til Indien til den nyeste Tid. Men ser vi bort fra al statsretlig Analyse, og spørger vi ikke om Enkeltheder, selv om de er af nok saa stor Betydning for Historien som Lærebog for Politikeren, men kun om den faktiske Udvikling og dens Resultat, saa er det, at Europas Interesse for Indien efter det 16. Aarhundrede naturligvis først og fremmest maatte rejse sig paa den pyrenæiske Halvø, særlig i Portugal, der jo fandt Søvejen derhen. Derefter kommer Holland som Følge af dets Kampe med hine Magter og endelig Frankrig i Forbindelse med dets mod Holland rettede Handelspolitik og i det 18. Aarhundrede som Følge af dets Stilling til det evro- pæiske England. Dem alle bekæmper England med det Ende- resultat, at det økonomiske som det politiske Tyngdepunkt her i Europa flytter sig Vest paa, og at det efter med de forenede Staters Løsrivelse 1783 at have tabt et Verdensrige danner et nyt gennem den uhyre Udvidelse af sit Kolonialrige i Kanada, Afrika, Australien og Indien. Ogsaa dette nye Verdensrige har været truet i Asien. Un- der Opvæksten allerede tidligt af Frankrig, som vi hai vist. Senere igen af den gamle Medbejler i Napoleonstiden. Alle- rede under Felttoget til Ægypten (1798) tog Napoleon dette Sigte, som han beholdt i Øjet, selv et ler at l laaden var gaaet tabt ved Trafalgar 1805. I 1808 foreslog han Rusland sammen med Østrig og Frankrig at trænge frem gennem Eu- fratdalen, Persien og det før omtalte Khyberpas, og Planer i denne Retning beskæftigede ham til det sidste.1) \ i har alle- *) Zimmermann: a. S. III., Side 213 f. f. IV., Side 288, 290 f.