Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

48 under den sidste store Mahratkrig i 1818, da England, ud- mattet af Kampene med Napoleon umuligt kunde have stillet store Troppekontingenter til Raadighed, androg vel 200,000 Mand, men deraf var kun 65,000 eller knap Trediedelen en- gelske. Og disse Sepoys er som sagt, en Gang uddannede soni evropæiske Soldater, fuldstændig ligestillede med disse som Hærmateriale. Dette Forhold er ogsaa Nøglen til P'orstaaelsen af den Mod- sigelse, der synes at ligge i, at England kunde begynde paa Erobringen af et Rige med et Indbyggertal paa Hundreder af Millioner omtrent samtidig med, at det viste sig magtesløst overfor Opstanden af de ca. 3 Millioner Englændere i dets nordamerikanske Kolonier. Men Forstaaelsen heraf giver og- saa Nøglen til Forstaaelsen af de indiske Troppers Anvendelig- hed under den nuværende Krig. Hermed maa dog tillige tages i Betragtning Tilslutningen til England af de indiske Fyrster og de Motiver udover den politiske Afhængighed af psykologisk Natur, der kan være ledende for dem. Det er allerede sagt, at Indien kun er et geografisk Begreb. Der er saa langt fra noget fælles Sprog, at der, som nævnt, findes mere end hundrede forskellige Sprogstammer. Betrag- ter man Befolkningen fra religiøst Standpunkt, saa er af de 316 Millioner Indvaanere omtrent de to Trediedele: 217 Millioner Hinduer o: Brahmatilhængere, af Buddhister findes ca. 10,7 Millioner, af Muhamedanere ca. 66,6 Millioner, Na- turtilbedere ca. 10,3 Millioner, Sikher ca. 3 Millioner, Jainer ca. l1/^ Million, Kristne ca. 3,8 Millioner, og saa endda for- skellige andre paa mindre end 1 Million hver.1). Som man ser ogsaa i religiøs Henseende et Conglomerat, i hvilket ganske vist én Lære omfatter de to Trediedele af Befolkningen og er udbredt over hele Riget. Men Brahmis- men hviler paa Kasteinddelingen, fra hvilken det er vanske- ligt at tænke sig, at en Nation skulde kunne udvikle sig. Imid- lertid synes Brahmismen at indeholde Muligheder for en Ud- vikling, idetmindste læres den ikke ensartet over hele Riget. Hübner: 1914.