Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
49 men der findes navnlig Overgangsfonner mellem den og Islam. Indtil nu er Befolkningen imidlertid fordelt mellem de for- skellige, i dyb Modsætning til hverandre, staaende Religioner efter det ovenfor angivne Forhold. Man kunde jo nu tænke sig, at der udenfor den religiøse Ramme fandtes en ensartet Kultur i Indien, men heller ikke det er Tilfældet. Der findes i Riget faktisk tre Kulturtrin, som ligger langt fra hverandre. Det første repræsenteres af Bjerg- stammerne og er nærmest barbarisk. Derefter kommer der et muselmansk Kulturtrin og endelig et, som ikke er nogen videre Udvikling af disse, men et ganske selvstændigt, der hvi- ler paa en ældgammel, forlængst stagneret Kultur, der har været baaret af de indiske Arier. Disse er enten Indiens op- rindelige Beboere, fra hvilke den ariske Race da maa være udgaaet, eller en ældgammel Indvandring til Indien ad den ovenfor angivne Vej over Khyber Passet. Det er denne fjerne Kultur, de store episke Digtninge skyldes, som man har sam menstillet med Vestens ypperste, ligesom den har afsat filo- sofiske Systemer og en videnskabelig Grammatik. Men dens Sprog, Sanscrit, er et dødt Sprog og har været det allerede 1000 Aar, før Latinen blev det, og den begavede Race, som var og er Indehavere af denne Kultur, har fra tidligste Tid været i en mærkelig Grad afsondret fra de herskende og fremad skri- dende Kulturstrømninger rundt om i Verden. Seeley karak- teriserer denne Kultur i en interessant Bemærkning, idet han udtaler, at den er, som Europas vilde have været, hvis det ef- ter den græsk-romerske Kulturs Undergang og Folkevandrin- gens Afslutning ikke havde oplevet nogen Renæssance eller ikke havde formaaet at afslaa Magyaremes Indfald i det 10. A århundrede eller Mongolernes i det 13. Saavidt Sprog, Religion og Kultur, og hvad Politik angaar, saa har vi jo foran vist, hvor lidt Enhed den har kunnet op- vise. Fremmedherredømme og Mangel paa Centralisation lige indtil vildt Anarki, som i den Tid, den engelske Erobring satte ind, har givet den sit Præg. Man kan altsaa nærmest karak- terisere Tilstanden, før en ordnet engelsk Regering tog Tøjlerne, som — feudal. Paa denne Tilstand har Englænderne gjort 4