Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

50 Ende, og det forklarer paa den ene Side de Vanskeligheder, den engelske Regering har haft med de indiske Fyrster, som jo altsaa var Herrer under Anarkiet, men paa den anden Side forklarer det ogsaa Fyrsternes Tilslutning til England under denne Krig. Denne Tilslutning behøver ikke udelukkende at bero paa politisk Beregning, men kan lige saa meget hænge sammen med gamle feudale Instinkter, der foreløbig følger Lensherren og ser an, hvad der kan komme ud af hans Fejde. c. Handel. Den engelske Udvikling paa Vejen mod Verdensherredømmet er foran belyst ud fra sine økonomiske Brøndpunkter: Agrar- statens Omdannelse til Industristat og det isoleret beliggende evropæiske Øriges Forvandling til det centralt beliggende Stor- britanien, som Moderland for uhyre Kolonialbesiddelser i Vest, Syd og Øst. Bindeleddet mellem disse to: Handelen og dens Tilbage- virkning paa den videre Udvikling skal endnu omtales. Englands store Medbejler i Europa: Frankrig, havde i Lø- bet af det 18. Aarhundredes Krige tabt sin politiske Stilling paa Fastlandet. Handelen paa spansk Amerika glider fra Freden i Utrecht 1713 mere og mere over paa engelske Hænder. Fra 1704 behersker England Indløbet til Middelhavet fra Gibraltar, og Aaret forud besegier den berygtede Methuan-Traktat, i hvil- ken Portugal maa ofre sin blomstrende Klædeindustri for en- gelsk Indførsel, dette Lands Afhængighed) af England. Ved Pariserfreden 1763 er Frankrigs Kolonimagt i Amerika og In- dien sprængt, og England bliver Arvtageren, trods Skuffelsen med dets nordamerikanske Kolonier; thi Handelsopsvinget paa det frie United States erstatter mangefold den Tvangs- handel, som gik tabt med Kolonierne. 1786 afslutter England »Eden«-Traktaten med Frankrig, der i sin korte Levetid blev næsten lige saa berygtet som Methuan-Traktaten og i Frankrig fremkaldte lignende økonomiske Virkninger som hin i Por- tugal.