Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

52 i Industriens Tjeneste. 1779 følger Cromptons’ forbedrede Spindemaskine, 1786 Cartwrights mekaniske Vævestol, 1808 Jaquardvæven, 1814 Høvlemaskinen, for blot lige al an- tyde den Strøm af Opfindelser paa Kraftmaskinernes og Ar- bejdsmaskinernes Oimraade, som tager sit Udspring i England og indleder det Afsnit i Landets økonomiske Historie, som i Forfatterne med saa megen Ret kalder: »The industrial Revo- lution«, og som i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede gør Eng- land til Verdens industrielle Værksted. Naar det saa tillige erindres, at England ogsaa har Førstefødselsretten til de mo- Iderne Samfærdselsmidler, saa finder vi det i første Halvdel af forrige Aarhundrede som Købmand, Bankier, Fabrikant og Be- fragter, alt i Verdensformat, og vi staar da ved det Tidspunkt, hvor det kan vende sit hidtidige gennem Aarhundreder hæv- dede Beskyttelsessy stem om i dets Modsætning eller, som Kjel- lén med et heldigt valgt Udtryk kalder det: »slippe Frihandelen løs«. Netop dette Udtryk kalder vi heldigt valgt, fordi den ved Reformen i 1846 indledede Frihandelspolitik, saa nødven- dig den var for Englands Forsyning med Brød, som Industri- politik var rettet mod Fastlandets Industri i den Forstand, at denne vilde blive holdt nede under den stærkere engelske i samme Maal, som man var i Stand til at faa Fastlandets Stater til at deltage i Frihandelspolitiken. Dette maa nærmere for- klares. Motivet til Frihandelens Indførelse i England, og Virkningen heraf paa Fastlandet maa forstaas, fordi vi derigennem faar udredet en Hovedtraad i det Net, der i Nutiden har omspundet England, og som det nu søger at bryde igennem. Vi tror ikke, at det England, Verden vil faa at gøre med paa den anden Side af denne Krig, om Sejrherre eller Besejret, vil blive Frihan- delens England i samme Forstand som nu. Men har vi Ret heri, vil enhver, der har blot det løseste Kendskab til Danmarks økonomiske Forhold, forstøa, at Virkningerne af denne Krig, ganske uanset om vi endnu drages ind i den eller ej, ja, aller- mest maaske i sidstnævnte Tilfælde, paa det allerføleligste vil paavirke os. Var ikke dette Tilfældet, saa skulde vi nok vogte os for at indføre Spørgsniaalet om Frihandel eller Beskyttelse