Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

54 lamme dets Vareproduktion ved at umuliggøre Import af Raa- stoffer og Eksport af Fabrikater. Netop det samme vilde Na- poleon naa, da han i 1806 forbød det ham underlagte Europa at modtage nogen Vare fra England eller at afgive nogen til det. De Varer, England afsatte til Fastlandet var Industrivarer, og det var et Livsspørgsmaal for Landet at kunne udføre dem. De, det modtog fra Fastlandet, var Kornvarer, og ogsaa denne Indførsel var et Livsspørgsmaal, forsaavidt som England allerede den Gang ikke kunde brødføde sig selv. I Henseende til Udsultningen af England forregnede Napo~ leon sig, som England nu synes at have forregnet sig overfor Tyskland. Det viste sig, at Kornafgrøderne hurtigt kunde øges, men rigtignok kun ved meget betydelig Kapitalanvendelse. Jord, der i og for sig var uskikket til Kornavl, bragtes i Kultur ved de Midler, der i saa Henseende staar til Raadighed, naar man har de nødvendige Penge til Bearbejdning, Afvanding, Gødning, eller hvad det nu er, den trænger til, og man har Sikkerhed eller dbg Sandsynlighed før, at høje Priser paa Landbrugspro- dukter vil kunne forrente den anvendte Kapital. Saa længe Fastlandsspærringen opretholdtes, var der jo i den Henseende intet i vejen, men Fastlandsspærringeii faldt naturligvis sam- men med Napoleon, og mi frygtede Godsejern«, at Kornprisen ved fri Indførsel eller ringe Korn told skulde falde saaledes, at de anvendte Kapitaler var tabte. Med dette Motiv indførte de, der den Gang raadede over et sikkert Flertal i Parlamentet: Kornloven af 1815, der forbød Indførsel af Korn og Mel til For- brug i Landet, naar Prisen paa Hvede ikke var 80 sh. pr. Quarter, d. v. s. 34V£ Kr. pr. Tønde. Denne Pris fastsloges altsaa som Normalpris, der skulde søges opretholdt gennem Toldlovgivningen. At denne mellem 1815 og 1846 modificere- des ved andre Kornlove — 1828 — skal vi ikke her opholde os ved, saa lidt som ved Spekulationens Samvirken med Korn- tolden, men kun saa stærkt som muligt betone, at den vældige Frihandelsbevægelse, der tog Farten fra 1839, udelukkende var rettet mod Korntold, hvilket jo ogsaa fremgaar af, at den For- ening, som stiftedes dette Aar, og hvor Ledelsens og Agita- tionens Tyngdepunkt laa, slet og ret hed: Anti-Kornlov-For-