Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
eningen — »The Anti-Cornlaw-League«. Bevægelsen var alt-
saa rettet mod Korntold, og der var god Mening heri, fordi
Komtolden. ikke akne fordyrede Kornet, hvilket jo netop var
Meningen med den, men den ødelagde ogsaa Industrien, d-er
var baseret paa Eksport. Thi for at afsætte Varer i et Land,
maa man i det lange Løb ogsaa modtage noget fra det, og det
eneste, England kunde modtage fra Fastlandet, var netop Kom,
hvis Indførsel var forbudt eller i høj Grad besværliggjort, og
hvad Hjemmemarkedet angaar, saa maatte det jo falde bort
af samme Grund som den, der ødelagde Eksporten. Thi ved
en kunstig høj Pris paa det uundværligste Fødemiddel og ved
den udbredte Arbejdsløshed, som var Følgen af stagnerende
Eksport, maatte jo de brede Lags Købeevne for Industrivarer
selvfølgelig falde bort.
Det, man lærer af de fremførte Kendsgerninger, er.
at Spørgsmaalet om Frihandel eller Beskyttelse i Eng-
land var et Producentspørgsmaal. Baade de, der vilde
have Beskyttelse, og de, dier vilde have Frihandel, stillede (teres
Krav i første Linie som Producenter, ikke som Forbrugere.
Godsejerne vilde have Beskyttelse, fordi de ejede Jorden, altsaa
var interesserede som Producenter af Landbrugsvarer, Fabri-
kanterne vilde have Frihandel, fordi den var Betingelsen for
deres Eksport, altsaa ogsaa i deres Egenskab af Producenter,
og naar Forbrugerspørgsmaalet i det hele dukker op i anden
Linie, er det, fordi det drejer sig om en Korntold og dermed
om Fordyrelse af det vigtigste Emæringsmiddel. Richard Cob-
den og John Bright var altfor drevne Agitatorer til ikke ogsaa
at benytte denne Omstændighed. De gjorde det ved paa Mø-
derne at fremvise et stort Brød, som man uden Kornlove vilde
kunne faa for de samme Penge, som et lille Brød med Kom-
lovene. Men først og sidst er det Produktionsstandpunktet, der
indtages, og Produktionsinteresserne, der hævdes. I stik Mod-
sætning til Frihandelsbevægelsen paa Fastlandet, hvor ingen
spørger om Produktionsinteressen, men alt Ræsonnement sam-
ler sig om Spørgsmaalet om Varens Pris med eller uden Told
— om Billigheden med andre Ord, som om noget Menneske
kunde leve af at leve billigt.