Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
57 tatorer, videnskabelige Værker, Blade og Flyveskrifter, og den rejste paa Fastlandet det, som for Gennemførelsen af en po- litisk Foranstaltning i et givet Øjeblik kan være afgørende: Stemning. Man maa lægge Mærke til, hvem det var, der paa Fastlan- det grebes af denne Stemning. Det var Universitetsprofes- sorer, hvem Adam Smith, Malthus, Ricardo og hele Rækken af den saakaldte klassiske, den abstrakte Nationaløkonomis The- oretikere i deres engelske Tilsnit var gaaet i Blodet, det var Køb- mænd, der saa rent privatøkonomisk paa Sagen og, som en Gang Hansestæderne, var lige glade, om. de handlede med »egne Varer« eller med andres, blot der var noget at handle med, det var Embedsmænd, som havde »visse« Indtægter, der maaske slog bedre til ved Frihandel end ved Beskyttelse, Jour- nalister, hvis Indtægt ikke direkte stod i Forbindelse med ma- teriel Produktion og til syvende og sidst det store Tros af For- brugere, dier også a anlagde en rent privatøkonomisk Maalestok og uden at tænke over Kilden til deres Eksistens: Produktio- nen — Arbejdet, mente, at de levede bedre, naar de blot levede billigere. Og saa maa jo erindres hele den Understrøm, som bar Ti- den, ingenlunde mindst paa Erhvervslivets Omraade. Mer- kantilismen havde efter 3—400 Aars Praksis udspillet sin Rolle. De for alle Tider bærende Tanker om Arbejde i Landet til en stigende Befolkning og derfor Kapitalsamling og teknisk Ud- vikling, maatte praktiseres ad nye Veje. De store Metalfund, som karakteriserer forrige Aarhundrede, var begyndt — Kali- fornien 1848 —, og Forskydningen i Verdenshandelen havde som nævnt, ialtfald i England skabt betydelige Kapitalforraad, Opfindelserne haglede bogstavelig talt ned over Europa fra Slutningen af det 18. Aarhundrede, og Samfærdselen udvidedes fra Aar til Aar. Jorden gjordes, om man saa kan sige, rede for det menneskelige Initiativ, og dette rejste sig i England med Vælde <>g bares videre fra Land til Land. Men overalt var det hæmmet af Regereri, Politihensyn, Reglementeren, Lavsvæsen og alt det Udstyr, fra hvilket Merkantilismens sunde og stærke Aand, der krævede Arbejde for Menneskenes Skyld og Menne-