Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
58 sker for Arbejdets, forlængst var flygtet. Det laa tilbage endnu i selve det Liv, der forlængst var groet fra det. Hvad Under da, at Raabet om fri Næring indenfor Landgrænsen blev enstem- migt og bølgede ud over Landsgrænsen, hvor det fra 1846 i England kastedes tilbage fra en fast og spænstig Resonnans- bund af ædelt Metal. Det er denne Baggrund, man maa have i Erindring, naar man vil forstaa den stærke og almindelige Stemning i Europa, der i saa væsentlig Grad støttede Englands Propaganda for Frihandelen i andre Lande. Det første Ja, der faldt paa det engelske Frieri kom fra Frankrig. Der sad Napoleon III. under meget vanskelige For- hold. Som Ætling af det Dynasti, den store Revolution havde bragt til Verden, maatte det være hans Opgave at føre dens Tanker videre. Men det var ikke let fra en Trone, der ikke var altfor grundmuret og krævede Støtte hos Magter, hvis Væ- sen mere er Tvang end Frihed. Det blev til den mest mulige Frihed paa Papiret og til et kraftigt Politiregimente i Livet; men man kan roligt sige, at Napoleon III. udløste sin Trang til ogsaa at staa som Bærer af den store Revolutions Traditioner ved med Begærlighed at gribe ethvert Stykke Papir, paa hvilket fandtes Ordet fri. Et saadant bødes ham netop fra England i Forslaget til en frihandlerisk Traktat. Forhandlingerne lededes af selve Cob- den paa engelsk Side — Rouher paa Fransk — og Traktaten underskreves 1860. Denne Traktat er mærkelig paa forskellig Maade, blandt andet ved sin Modsætning til Ønskerne hos det franske Er- hvervslivs Mænd. Men for os kommer navnlig i Betragtning, at den indeholdt den saakaldte Mestbegunstigelsesklausul: den Bestemmelse, at enhver Nedsættelse af nogen Toldsats ud over den, Traktaten af 1860 mellem England og Frankrig indeholdt, som en af disse Magter indrømmede en tredie Magt, eo ipso var gældende ogsaa mellem de to nævnte kontraherende Magter. Denne Mest- begunstigelsesklausul, som fra nu af blev almindelig i de evro- pæiske Handelstraktater, virkede jo rent automatisk for Fri- handelen, idet enhver Nedsættelse, den være nok saa specielt begrundet, øjeblikkelig af sig selv meddelte sig fra Traktat til