Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
sker for Arbejdets, forlængst var flygtet. Det laa tilbage endnu
i selve det Liv, der forlængst var groet fra det. Hvad Under da,
at Raabet om fri Næring indenfor Landgrænsen blev enstem-
migt og bølgede ud over Landsgrænsen, hvor det fra 1846 i
England kastedes tilbage fra en fast og spænstig Resonnans-
bund af ædelt Metal. Det er denne Baggrund, man maa have
i Erindring, naar man vil forstaa den stærke og almindelige
Stemning i Europa, der i saa væsentlig Grad støttede Englands
Propaganda for Frihandelen i andre Lande.
Det første Ja, der faldt paa det engelske Frieri kom fra
Frankrig. Der sad Napoleon III. under meget vanskelige For-
hold. Som Ætling af det Dynasti, den store Revolution havde
bragt til Verden, maatte det være hans Opgave at føre dens
Tanker videre. Men det var ikke let fra en Trone, der ikke
var altfor grundmuret og krævede Støtte hos Magter, hvis Væ-
sen mere er Tvang end Frihed. Det blev til den mest mulige
Frihed paa Papiret og til et kraftigt Politiregimente i Livet;
men man kan roligt sige, at Napoleon III. udløste sin Trang til
ogsaa at staa som Bærer af den store Revolutions Traditioner
ved med Begærlighed at gribe ethvert Stykke Papir, paa hvilket
fandtes Ordet fri.
Et saadant bødes ham netop fra England i Forslaget til en
frihandlerisk Traktat. Forhandlingerne lededes af selve Cob-
den paa engelsk Side — Rouher paa Fransk — og Traktaten
underskreves 1860.
Denne Traktat er mærkelig paa forskellig Maade, blandt
andet ved sin Modsætning til Ønskerne hos det franske Er-
hvervslivs Mænd. Men for os kommer navnlig i Betragtning,
at den indeholdt den saakaldte Mestbegunstigelsesklausul: den
Bestemmelse, at enhver Nedsættelse af nogen Toldsats ud over den,
Traktaten af 1860 mellem England og Frankrig indeholdt, som en
af disse Magter indrømmede en tredie Magt, eo ipso var gældende
ogsaa mellem de to nævnte kontraherende Magter. Denne Mest-
begunstigelsesklausul, som fra nu af blev almindelig i de evro-
pæiske Handelstraktater, virkede jo rent automatisk for Fri-
handelen, idet enhver Nedsættelse, den være nok saa specielt
begrundet, øjeblikkelig af sig selv meddelte sig fra Traktat til