Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

82 Byen og bosætte sig der. Desuden har fra henimod Midten af det 14. Aarhundrede og et godt Aarhundrede frem i Tiden en Mængde Arbejdskraft været unddraget det engelske Landbrug ved Bøndernes Anvendelse til Krigstjeneste under Hundrede- aarskrigen med Frankrig. Englands betydelige militære Over- legenhed over Genboen indtil Jomfruen af Orleans Optræden (1429) beroede mindre paa det engelske Rytteri — d- v. s Adel — end paa Fodfolket, de berømte Bueskytter, der var Bønder: Yeomanry«1). Imidlertid er begge disse Aarsager til den landlige Arbejdskrafts Aftagen sikkert traadt i Skygge for den, der var Følgen af den sorte Dødis Optræden i det 14. Aar- hundrede. I tre voldsomme Anløb: fra August 1348 til Somme- ren) <1349, fra August 1361 til Maj 1362 og fra Juli 1368 <il Michaelis 1369 hærgede denne frygtelige Pest Landet. Ned- gangen i Befolkningstallet angives naturligvis forskelligt og over- drevent af de samtidige, — Adam von Usk angiver, at Landet affolkedes med 9/10 —, men at omtrent Halvdelen af Befolknin- gen faldt som Offer for Pesten, anses for sandsynligt. — Ro- gers: History of Agriculture and Prices; forthnightly Rev. IL, III. og IV., Becker: Epidemies of the midie ages2). Det er sandsynligt, at Landbrugets hørige Arbejdskraft allerede før den sorte Død har været utilstrækkelig, hvil- ket jo maatte blive en naturlig Følge af den Afløsning af Hoveriarbejdet med faste Pengeydelser, som allerede den Gang var sat ind og langsomt, men sikkert — Gön- ner a s. — banede sig Vej. Det menes, at allerede før den sorte Død havde man set sig nødsaget til at udfylde det hørige Arbejde med lejet Arbejde, men det er i alt Fald klart, at efter Pesten maatte det blive nødvendigt; ligesom Afløsningen af Hoveriarbejdet med Pengeydelser nu tager Fart, og Arbejds- lønnen stiger. Man søger at imødegaa denne Stigning gennem Lovgivnin- gen. 1349 udgaar en kgl. Forordning — 23 Eduard III. — der befaler Tyendet at tjene for samme Løn som før Pesten, andre følger, men forbliver virkningsløss, og da Godsejerne nu be- x) Roscher: a. S. S. 247. 2) E. E. K. Gönner: Hdwtrb. d. S. 1. Udg. II. S. 223.