Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

81 som Organisation have Privatejendom. Der er nu den Ejen- dommelighed ved Udviklingen her, at de engelske Bønder tid- ligere end andre Landes naa personlig Frihed, men at de, unæg- teligt i en vis Sammenhæng hermed, skilles fra deres Jord, der efterhaanden forsvinder som Bondebrug, idet den opsuges af Stordriften. I hele denne Udvikling samvirker økonomiske, tek- niske og politiske Momenter, og den foregaar i to kraftige Frem- stød, der har hver sine særlige Aarsager. En Bevægelse, som kulminerer i det 16. Aarhundrede, en anden, som fuldbyrder Ødelæggelses værket i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede og Begyndelsen af det 19. Der findes ingen Pavse mellem disse to Perioder, kun er Bevægelsen svagere i Tiden mellem dem. Den Bevægelse, man maaske kunde betegne som det 16. Aar- hundredes, skønt den begynder tidligere, men kulminerer i dette Aarhundrede, har som Motiv en Blanding af følgende Momenter. Aftagen af den landlige Arbejdskraft, hvilket i og for sig maatte faa Godsejerne til at tænke over en Omlægning af Driften fra den mere arbejdslugende Korndrift til Faarehold, der krævede langt mindre Arbejdskraft. Overvejelser i denne Retning støttes yderligere af det stigende Uldforbrug først til Eksport i raa Til- stand ved Hansealerne, senere i Perioden til den hjemlige Klædemanufaktur. Hertil kommer endelig Hoveriets Afløsning med Pengeydelser. Hovedtrækkene i denne Periodes Udvikling er følgende: Medens Forholdene paa Landet var ufri, nød Byernes Be- folkning, selv hvor Byen oprindelig hørte under en Godsejer eller et Kloster og helt eller delvis var befolket af Hørige, større Frihed, for hvilken Organisationen i Gilder og udstedte Fribreve var Grundlaget. Byens Udskillelse fra Landet og Dan- nelsen af Byforfatningen er i England forløbet roligere end de fleste Steder paa Fastlandet, og i det 13. Aarhundrede betrag- tedes Bosættelsen i en By faktisk som Erhvervelse af personlig Frihed. Retssætningen: »Byluft gør fri« er her som andet Steds gældende. Allerede Tilstedeværelsen af saadanne Fri- steder hist og her i Landskabet maa indirekte virke tilbage paa Forholdet mellem Godsejer og Bonde, men direkte paavirkes dette derved, at Hørige undslippe Ufriheden ved at rømme til 6