Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
80 Et godt Udgangspunkt for Bedømmelsen at tidligere Tiders sociale Forhold ejer man netop i England i det enestaaendr Værk, der kaldes »the Domesday book«. Det er en Jordebog, udarbejdet i 1086 under Vilhelm Erobreren, den normanniske Fyrste, der jo 20 Aar forud underlagde sig Landet. Denne Bog er, som nævnt, hvad vi kalde en Jordebog, — sammenlign: Val- demar den II.s Jordebog, — og den indeholder en Fortegnelse over samtlige Landejendomme i henved Halvdelen af del nu- værende England, deres Areal, Besiddelsesform, Afgifter, o. s. v. Den fik det mærkelige Navn »Dommedagsbogen«, fordi det hed sig. at de Afgifter, en Ejer eller Bruger efter den skulde svare, kunde han lige saa lidt slippe fra som fra sine Synder paa Dom- mens Dag. Det er 40 % af det egentlige Englands Areal, Bogen omfatter. De nordlige Grevskaber og Wales er ikke registrerede, men paa disse 40 % opviser Bogen 275,000 Grundejere, deraf 9000 Vasaller og omtrent 250,000 Bønder ’). Den samlede Land- og Bybefolkning paa det paagældende Areal, der omfatter 5 Millioner acres — rundt 3% Mill. Tdr. Land eller saa meget som de danske Øer 4- Vejle, Aarhus og Randers Amter tilsammen — i Kultur, er paa det angivne Tidspunkt — med alt Forbehold — beregnet til at være beboel af 1,2 Millioner Mennesker* 2). Holder denne Beregning nogen- lunde Stik, saa har England paa Vilhelm Erobrerens Tid baaret en forholdsvis talrig Bondestand eller, som man maaske hellere ni aa sige, haft et meget udbredt Bondebrug. Den allerstørste Del af de her omtalte 250,000 Bønder svarer nemlig socialt og politisk ikke til det moderne Begreb: Bonde, idet de var ufri, om end langtfra Slaver eller blot Livegne. Ogsaa saadanne fandtes naturligvis, men Hovedparten af ufri engelske Bønder var vel stavnsbundne og kunde sælges med Godset, men ikke uden det. De havde desuden Rettigheder overfor den fælles Al- minding og andet Fælleseje og, hvad der var meget vigtigt, de var Medlemmer af Godsdomstolen, var organiserede og kunde Roscher: Ansichten der Volkswirtschaft. S. 245. o. Udg. Leipzig 1878. 2) o. Inama. Hwtrb. d. S. 1. Udg. II. S. 438.