Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1916
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 247
UDK: 32 Frae
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Et godt Udgangspunkt for Bedømmelsen at tidligere Tiders
sociale Forhold ejer man netop i England i det enestaaendr
Værk, der kaldes »the Domesday book«. Det er en Jordebog,
udarbejdet i 1086 under Vilhelm Erobreren, den normanniske
Fyrste, der jo 20 Aar forud underlagde sig Landet. Denne Bog
er, som nævnt, hvad vi kalde en Jordebog, — sammenlign: Val-
demar den II.s Jordebog, — og den indeholder en Fortegnelse
over samtlige Landejendomme i henved Halvdelen af del nu-
værende England, deres Areal, Besiddelsesform, Afgifter, o. s. v.
Den fik det mærkelige Navn »Dommedagsbogen«, fordi det hed
sig. at de Afgifter, en Ejer eller Bruger efter den skulde svare,
kunde han lige saa lidt slippe fra som fra sine Synder paa Dom-
mens Dag. Det er 40 % af det egentlige Englands Areal, Bogen
omfatter. De nordlige Grevskaber og Wales er ikke registrerede,
men paa disse 40 % opviser Bogen 275,000 Grundejere, deraf
9000 Vasaller og omtrent 250,000 Bønder ’).
Den samlede Land- og Bybefolkning paa det paagældende
Areal, der omfatter 5 Millioner acres — rundt 3% Mill. Tdr.
Land eller saa meget som de danske Øer 4- Vejle, Aarhus
og Randers Amter tilsammen — i Kultur, er paa det angivne
Tidspunkt — med alt Forbehold — beregnet til at være beboel
af 1,2 Millioner Mennesker* 2). Holder denne Beregning nogen-
lunde Stik, saa har England paa Vilhelm Erobrerens Tid baaret
en forholdsvis talrig Bondestand eller, som man maaske hellere
ni aa sige, haft et meget udbredt Bondebrug. Den allerstørste
Del af de her omtalte 250,000 Bønder svarer nemlig socialt og
politisk ikke til det moderne Begreb: Bonde, idet de var ufri,
om end langtfra Slaver eller blot Livegne. Ogsaa saadanne
fandtes naturligvis, men Hovedparten af ufri engelske Bønder
var vel stavnsbundne og kunde sælges med Godset, men ikke
uden det. De havde desuden Rettigheder overfor den fælles Al-
minding og andet Fælleseje og, hvad der var meget vigtigt, de
var Medlemmer af Godsdomstolen, var organiserede og kunde
Roscher: Ansichten der Volkswirtschaft. S. 245. o. Udg. Leipzig
1878.
2) o. Inama. Hwtrb. d. S. 1. Udg. II. S. 438.