Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

79 Landet, indtil Kejsertronen og Forfald og Sammenbrud af en gammel og høj Kultur i Ruiner under et tykkere eller tyndere Lag af Barbari. — Aldrig har et Folk kastet Arbejdet fra sig uden at begynde Nedgangen, aldrig heller en Klasse. Men i Lloyd Georges Appel ligger der en Erkendelse, som vil holde langt ud over Krigen og ændre meget i Samfundslagenes Be- tragtning af hverandre. Der ligger dette: at Sejren kun kan føres hjem, naar alle vil det, at de alle netop er nødvendige. Og dennt Sejr er ikke væsensforskellig fra den, der kæmpes daglig om i Fredens Gerning. c. DEN ENGELSKE BONDESTANDS UNDERGANG. Der er gjort Rede for Grundene til Englands relative Tilbagegang, men dermed kun belyst nogle af de Svagheder, der klæber ved det moderne England, og gør det mindre stærkt, end det kunde og burde være. Vi vil nu nærmere betragte nogle af de sociale og økonomiske Virkninger af den Udvik- ling, Landet har gennemløbet fra Agrarstat til Industristat. Denne Udvikling var nødvendig. Et Land kan ikke blive staa- ende i Agrarstandpunktets énbenede Tilværelse. Men det be- høver heller ikke at udvikle sig saa ensidigt, at den gamle Støtte helt visner af. Og det er det, England ulykkeligvis har gjort. Det har sat sin Bondestand til. Vi møder her et Pro- blem, som der er al Anledning til at dvæle ved, fordi der her hjemme er en vis Spænding mellem Landbrug og Industri, som beror paa Spørgsmaalet om, hvorvidt en industriel Ud- vikling nødvendigvis maa føre til Tilbagegang for Landbruget Dette Spørgsmaal maa vi tilbage til i et senere Afsnit, men da den engelske Udvikling stadig ligger bag Ængstelsen, saa er her Stedet til at gøre Rede for Grundene til Bondestandens Til- intetgørelse i England. Det har overhovedet sin store og ak- tuelle Interesse at se, hvorledes det kan blive muligt, at en Klasse af saa afgørende Betydning for et Land ikke alene i økono- misk Henseende, nien tillige i social og politisk, kan saa at sige helt forsvinde. Og dette skulle vi da forsøge at gøre Rede for.