Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1916

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 247

UDK: 32 Frae

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
78 der foregaar hver Arbejdsdag i Aaret, men bare ganske stille og ubemærket, ikke samlet i en vældig Sum i kort Tid men fal- dende som Tidens Dryp fra Minut til Minut, uænset, indtil Summerne fremtræder i statistisk Form og gør en Sammenlig- ning mulig og viser en Udviklingslinie. Uden deres Hjælp: Ar- bejdslederes, Teknikeres, Købmænds, Landbrugeres, Rhederes, Skibsføreres, faglærte Arbejders og Arbejdsmænds er Sejren umulig, med den kan Sejren gribes, saadan lød det jo, og er det andet end det, der kræves Dag ud og Dag ind: Fællesskab i Erkendelse af Maal og Midler, i Villie og Arbejde. Og er der- med Lønkampen ophævet? Intet mindre. Man kan slaas om Fordelingen, saa meget man lyster. I saa Henseende er der kun en Betingelse, nemlig at der er noget at fordele. Men skal der være det, maa der være en fælles Er- kendelse af økonomisk Politiks Maal og Veje og en fælles Villie til at føre det Erkendte igennem. Og denne Erkendelse kan kun i et eneste Tilfælde bestemmes ved det egne Maal, det er, naar man sidder inde med Monopolet — Verdénsmonopolet. Del har England en Gang gjort, og det har troet, at det var Na- turens urokkelige Orden, at saaledes skulde det vedblive at være indtil Dagenes Ende. Men Monopolet er aldrig erobret en Gang for alle. Det maa værnes, forsvares fra Dag til Dag — gennem Arbejdet. Det Arbejde, hvis Art og Grad til sy- vende og sidst bestemmes af de andre, der ogsaa vil være med. Sit Maal maa man da stadig omjustere efter deres, først saa holder man sig frisk, arbejdsdygtig og konkurrencedygtig. Rom troede ogsaa en Gang, at det havde Monopolet for Evigheden. Derfor lod det trøstigt Barbarerne gøre sit Arbejde. Det be- gyndte med Gladiatorlege og Dyrekampe, som Japanerne gik paa Tourné i Evropa med deres Bambuskunster. Det gik vi- dere med at dyrke Romerrigets Jord og besørge Hus- og Last- arbejdet som Kineserne dyrkede Kaliforniens Frugttræer, saa længe de maatte være der, og Kulierne afrikanske Miner. Det blev saa til livegne Embedsmænd paa Godserne, til ufrie Ko- loner, til Soldater i Hæren, til frie Embedsmænd og Officerer, til hele Kohorder af Barbarer under indfødte Førere til Grænsefor- svar mod andre Barbarer udenfor, det blev til alt Arbejdet i hele