Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

77 findes. Familiesamhørigheden, ikke blot de faa, som nu lever, men de utallige, som har levet, og som følger efter, der- med Sammenhængen og Kontinuiteten, og Folkesjælen fyldt med det høje Ideal, Japaneren kalder: »Bushido« — det er Ja- pans Religion. Bushido er en væsentlig uskreven, ridderlig Ærescodex, som den japanske Lenstids Ridderskab maatte følge. Den er, siger Professor Yoshida, udviklet af »japansk Aand. confuciansk Pligtfølelse og buddhistisk Barmhjertig- hed«.1) Og i Steads Værk skildres Japans Religion af Univer- sitetsprofessorer under de to Kapitler: »Bushido, Japans mo- ralske Grundsætninger« og »Cultus af Forfædrene«. Delte er ikke evropæisk Individualisme, snarere dens Modsætning, men hvilke Individer har ikke løftet sig af Lagene i Middelalderens Klassestat, og hvor megen Ynkelighed ikke af Nutidens indi- vidualistiske Samfund. Delte Japan er det, hvis politiske og kulturelle Kald er Gen- indsættelsen af Østens Folk i Kulturens Højsæde, og for dets Øjne er det, at Evropa sønderslider sig sein nu paa andet Aar. Der er mere at lægge Mærke til, sagde vi ovenfor, i de Tele- grammer og Korrespondancer, vi citerede, end Regeringens ivrige Bestræbelser for at faa Arbejderne til at suspendere deres »Cacany« under Krigen. Der er det, at Lloyd George udtaler: at »Metalfabrikernes Arbejdsgivere og Arbejdere kan vinde denne Krig, men uden dem er Sejren umulig.« Han vil, siger han. at dette skal staa saa klart for alle, fra den øverste Ledelse til Arbejdsmanden. Han nævner dem Trin for Trin ligesom for at ingen skal kunne smøge Ansvaret af sig, og han gen- tager derefter »uden den bedste Hjælp fra deres Side er Sejren umulig, med deres Hjælp kan vi gribe Sejren.« Hvad er det, her peges paa. Paa et ophøjet verdenshistorisk Øjeblik, hvor et Folk, en Sammenslutning af Folk, en Kultur, siger man jo, i Modsætning til en anden indenfor samme Kulturkreds, ud- giver det sidste Løsen til Kamp paa Liv og Død, før det sidste Anløb. Er det det, der tales om? Ja, det er, men det er tillige uendelig meget mere. Det er tillige det ganske dagligdags, det, ) Karl Larsen: Japansk Aand. S. 104. København 1910.