Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

16 Og hvem kan læse f. Eks. de Afhandlinger af japanske Statsmænd o. a., som findes i Steads bekendte Værk om Ja- pan *) uden at føle, at han her staar overfor et Folk, som er Europas mere end sidestillet ikke alene i intellektuelle Egen- skaber men i moralske, og det er ingenlunde umuligt, at dette sidste bliver det afgørende. Det vidunderlige i en Tilsyneladelse som det moderne Japan ligger jo ikke i, at det viser sig at kunne gennemløbe en Udvikling, som ogsaa andre Folk har tilbage- lagt, men deri, at det har kunnet gøre det i et Tidsrum, som egentlig udelukker Begrebet Udvikling og snarere minder om en Aabenbaring. Thi det maa erindres, at først med Aaret 1868 traadte Japan ud af sin feudale Middelalder, og det væk- kedes ikke og samledes ikke som Bærer af en ny Tro. Tvært- imod. Man kan snarere sige om det japanske Folk, at det er et, der søger en Religion. Paa dette Punkt netop er der en afgørende Modsætning mellem det japanske Folk og det ene- ste i Historien, saa vidt vor Viden rækker, med hvilket det kan sammenlignes: Araberne. Et Aarhundrede efter, at dette vid- underlige Folk var traadt ud over sin fattige Ørkentilværelse paa sin Hjemstavns Halvø, herskede det over et Verdensrige, som strakte sig paa begge Sider af Middelhavet fra Atlanter- havet til over det nuværende Indiens Vestgrænse — Indus —. Længe før Europa greb det tilbage til den gamle undergaaede Kultur og tilegnede sig dens Økonomi, dens Organisation, Rets- og Finansvæsen. Hvor megen græsk-romersk Litteratur skyl- der vi ikke netop arabiske Afskrifter. Men dette Folk aaben- barede sine medfødte Kultur- og Herskeregenskaber paa Grund- lag af en religiøs Ide. Japanerne har ingen Religion — og dog. Hvor forskellige i deres Kultus, i Formen af den Aaben- baring, deres forskellige Trossamfund slutter sig til; noget er de fælles om og inaaske netop det i Religionen, som staar over alle Trosformer: Forstaaelsen af Tilværelsen blot som et Punkt i en ubrudt Linie, der tegnes videre fra Slægt til Slægt; som utlgaar fra Evighedens Dyb og ender i det Evige, hvor Maalet for Slægternes tunge Vandring gennem Aarmillioneme A. Stead. Unser Vaterland Japan. Leipzig 1904.