Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

91 vandlet til en uhyre Faaregræsgang, hvor Blikket i 40 engelske Miles Omkreds ikke træffer et Træ eller en Mur, og som er fordelt mellem 29 Storforpagtere. Hvad endelig Irland angaar, saa skyldes den derværende katolske, irske Bondestands Undergang simpelt hen de uhyre Konfiskationer af Jord, som fra Jacob I.s Tid til Wil- helm III.s (1603—1702) uafbrudt har fundet Sted paa Grund af Rejsninger i Irland, og det med lige star Brutalitet, enten det var royalistiske, republikanske eller konstitutionelle Partier, der var ved Roret, og udøvet uden Personsanseelse mod Høvdinger saavelsom mod menige Clanm edlem mer. Dette er Hovedtrækkene i den triste Saga om Bondestandens Forsvinden i Storbritannien og Irland. d. ENGLANDS HANDELSBALANCE. Bondestandens Forsvinden i England og Bondebruge Is Af- tagen til et Minimum er foran nærmest omtalt under et socialt Synspunkt. Begge Foreteelser har naturligvis ogsaa en økono- misk og en politisk Side, men disse lader vi foreløbig ligge, indtil ogsaa en anden Side af Englands økonomiske Udvikling er betragtet under socialt Synspunkt, nemlig Handelsbalancen. For ikke Fagmænd forklarer vi, at man ved et Lands Han- delsbalance forstaar Forholdet mellem Udførsel og Indførsel. Man skelner mellem en Generalbalance, der omfatter ikke alene egne Varer, men ogsaa Transitvarer paa Udførselssiden, og paa Indførselssiden ikke alene Varer, der indgaar til Forbrug i selve Landet, men ogsaa som Transitgods til Forbrug i andre Lande, — og en Specialbalance, der paa Udførselssiden kun reg- ner med egne Varer og paa Indførselssiden kun med Varer, der indføres til Forbrug i selve Landet. Det er kun Specialbalancen, der omtales i det efterfølgende. Fremdeles taler man om en positiv Handelsbalance (+), naar Udførslen overstiger Indførslen, om en negativ (-*-) Han- delsbalance derimod, naar Indførslen overstiger Udførslen. Hvor Handelsbalancen er negativ, fremkommer der altsaa et Underskud, et Tilgodehavende fra Udlandet overfor det Land,