Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

90 stor Familie under Høvdingen, »Clanens store Mand«, som Patriark, og at denne Familie ejede diet Landomraade, Clanen havde besat, i Fælleseje. Ud fra denne Opfattelse forstaas let den ringe Afgift, Brugerne af Landet ydede Clanhøvdingen. Den var mere at opfatte som en Skat end som en Forpagtnings- afgift. Den ydedes ham ligesom den personlige Krigstjeneste, man som Familiemedlem naturligvis støttede ham med under hans Fejder. En Mellemstilling, baade økonomisk og militært, mellem Høvdingen og Clanens menige Medlemmer indlog de saakaldte »Tacksmen«, der mest var nærmere Slægtninge af Høvdingen. De drev større Godser ved Hjælp af Husmænd og førte Underkommandoen i Fejderne. I det Hele altsaa en Stammeforfatning af agrarisk-inilitært Snif. Paa denne Til- stand blev der gjort en Ende efter Englændernes Undertrykkelse af den stuartsike Opstand 1746. Landet afvæbnede» da, og Clanhøvdingerne søgte Optagelse blandt de engelske Lorder1). Nu gjaldt i England fra Slutningen af det 17. Aarhundrede en Lov: »Statute of Frauds« 2), efter hvilken al Besiddelse af Jord, som ikke var sikret ved gyldig skriftlig Adkomst forsaa- vidt Afgifterne ikke oversteg et nærmere bestemt Minimum, skulde betragtes som givet i Brug paa kort Opsigelse — »te- nancy at will«, — og det maa være denne Lov, Roc her hen- tyder til, naar han anfører, at engelske Jurister betragtede den Clanmedlemmerne til Brug givne Jord uden videre som given i Forpagtning. Og da den mest dreves ekstensiv! og ikke sva- rede nogen Afgift, der stod i Forhold til dens Værdi, bortfor- pagtede de tidligere Clanhøvdiiige eller engelske Godsejere, i hvis Besiddelse den var kommen, den uden videre til andre, der bød en højere Afgift. Ved denne Fremgangsmaade blev endnu mellem 1811 og 1820 i Grevskabet Sutherland henved 3000 Fa- milier uddrevne under saa voldsom Modstand, at man til Dels maatte brænde Hytterne af over Hovedet paa Beboerne for at tvinge dem til at flytte, og siden da er hele Grevskabet for- *) Roscher a. S. S. 250 f. f. 2) Rogers: History of Agriculture and Prices. V. S. 87 ff., fra Henrik Redersen a. S. S. 314.