Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

89 Kapital til at slaa ind paa; nu kunde kun Gods- ejerne og Forpagterne holde ud. De første, fordi de var kapi- talstærke nok til at kunne bære Tabene eller gaa over til inten- sivere Drift, navnlig gennem forbedret Jordbehandling og Ud- sæd og ikke mindst forbedrede Dyreracer; de sidste derved, at Godsejerne, som Konjunkturerne laa, maatte nedsætte For- pagtningsafgiften. De selvejende Bønder derimod havde ingen at falde tilbage paa. De maatte afhænde deres Ejendomme, og mied dem forsvandt praktisk talt de sidste Rester af den selv- ejende Bondestand i England. Af hele Englands Jord drives nu 85,1 % af Forpagtere, kun 14,9 % af Ejere1), og Bortforpagtningen strækker sig lige ned til de minidiste Lodder paa mellem 1 og 5 acres — % til henved 4 Tdr. Land —. Vi har ovenfor behandlet Forholdene i det egentlige Eng- land. De er ved deres Sammenspil mellem Udviklingen i Livet og Politikken langt mere sammensatte, men ogsaa langt lære rigere end de tilsvarende Forhold i Skotland og Irland, hvor Jorden ogsaa er kommet ud af Hænderne paa Bønderne og Driften koncentreret med det Resultat, at Bonde- standen er gaaet til Grunde. Men Vejene har her lig- get ganske anderledes lige mi, om end ogsaa forskellige i hver af de to Rigsdele. Og da saaledes det evropæiske Stor- britannien og Irland afgiver et sandt Prøvekort paa de Midler og Veje, et Samfund kan gaa for at ødelægge en for dets Trivsel bærende Stand, skal vi med et Par Ord omtale dem, idet vi minder om, at Irland er erobret Land, der gennem Aarhundreder har ligget i de voldsomste Kampe med England, i hvilket det først helt gik op ved en Parlamentsakt af Aar 1800, medens Skotland, der jo ganske vist ogsaa havde staaet i fjendtligt For- hold til England, allerede i 1707 forenedes med dette til Konge- riget Storbritannien gennem en Unionsakt. Hvad Skotland angaar, saa bevaredes her langt op i den nyere Tid den middelalderlige Clanforfatning, der hvilede paa to Grundtanker: at samtlige Medlemmer af Clanen dannede en *) Henrik Pedersen a. S. S. 290.