Verden med dansk Maal
eller Danmark med Verdensmaal

88 »The farmers letters to the people of England« udkom i 2 Bind i 1767, i 3 Bind i 1769 og i 4 Bind i 1771, en Række Oplag, der vidner højt om hans Samstemning med Tiden, naar man erin- drer, hvor lidt der læstes dengang. Og denne Forfatter var, som Stuart Milt kalder ham: »la grande cultur«s Apostel og dermed i første Række blandt dem, der forlangte Jorden samlet paa faa Hænder og drevet i store Brug, en Maksime, der blev staaende i England, til 100 Aar efter Young omkring Halvfjerserne af for- rige Aarhundrede. At Young stod paa dette Standpunkt kan nu mindre undre, han var ingen Tænker af Betydning, hvad Forfattere, der træf- fer netop lige Tidens Smag meget sjældent om nogen Sinde er, men at hundrede Aar efter ham Englands største Landhrugs- autoritet for sin Tid og en Mand af en ganske anden videnska- belig Lødighed end' Young: James Caird, endnu kunde mene, at Landbruget skrider frem efter samme Princip som Industrien, det Princip, i Kraft af hvilket Dampvæven har fortrængt Haand- væven, maa forbavse1). Foruden de her nævnte Momenter bør anføres, at de store Rigdomme, der, som før nævnt, samledes paa engelske Hæn- der, netop paa denne Tid gennem Udviklingen af Kolonial- handelen og den industrielle Udvikling ofte anbragtes i Godser enten af Snobberi eller for at binde Formuer fideikommissarisk, og desuden bør anføres, at der dog ved Siden af den alminde- lige Opfattelse gjorde sig en modgaaende gældende, blandt hvis Talsmand den betydeligste vel er Stuart Mill (1806—1873), der skrev omkring Midten af forrige Aarhundrede. Virkningen af de ovenfor anførte Forhold, men navnlig af Udskiftningen, saaledes som den gennemførtes i England, var først tilintetgørende for Husmændene og de smaa Bønder. De større kunde endnu ved opgaaende Priser, som de, Fastlands- spærringen 1806—1815 medførte, holde sig. Men efter at den var blevet hævet, maatte ogsaa de større Bønder, trods KorntoMien, give op. Den intensive Drift, som Krisen efter Napoleonskrigene nødvendiggjorde, havde de ikke ) Henrik Pedersen a. S. S. 316.