ForsideBøgerKjøbenhavns Havns Udvikli…ens fremtidige udvidelse

Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

Forfatter: H. C. V. Møller

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 95

Udgivet på foranstaltning af Kjøbenhavns Havnebestyrelse

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
Kjøbenhavns Godsbanegaard. Havnebestyrelsen er enig med Havnedirektør Møller i, at alle de tre her fremførte Udviklingsmuligheder fremtidig bør haves for Øje. En Udvidelse af Havnen mod Nord giver Plads for en stærk Udvikling af Kjøbenhavns Frihavn. En ny Handelshavn ved Kongedybet vil kunne tilvejebringes saaledes, at der til store Havnebassiner med rigelig Vanddybde svarer betydelige Landarealer, ligesom Bygningen af en saadan Havn som Toldhavn fritager for den Sammenblanding af Toldhavns- og Frihavnstrafik, som en større Udvidelse af Havnen mod Nord synes at maatte medføre. Endelig vil Udnyttelsen af Vandarealerne indenfor Spærredæmningen tillade Anlæget af en omfattende Industrihavn, hvorved der til Raadighed for den industrielle Udvikling kan fremskaffes store Arealer, der paa een Gang ligger ved Bolværk og har bekvem Sporforbindelse. Det Program, der saaledes er opstillet, vil tillade en meget omfattende Udvidelse af Kjøbenhavns Havn og indbefatter Arbejder, der, om de overhovedet vil blive gennem- førte, sikkert vil strække sig betydeligt udover en Menneskealder. Yderligere Plan- læggelse af Havneanlæg f. Eks. syd for Spærredæmningen i Kalvebodstrand vil derfor i bedste Fald først komme i Betragtning i en saa fjern Fremtid, at der ikke synes Anledning til for Tiden at inddrage disse Problemer i Overvejelserne. Kun selve Spørgsmaalet om Uddybningen af en Rende gennem Kalvebodstrand, saaledes at der ad denne Vej aabnes Adgang til Havnen for større Skibe kommende sydfra, vil kunne tænkes at kræve sin Afgørelse tidligere, men der vil heller intet være til Hinder for til enhver Tid at optage denne Opgave til nærmere Prøvelse eller Afgørelse. Hensigten med Udarbejdelsen af de her fremlagte Forslag har ikke været at fastslaa Planerne som endelige ved nogen Vedtagelse i Havnebestyrelsen; dette vilde være at foregribe Udviklingens Gang og paa uberettiget Mäade ät binde fremtidige Havne- bestyrelser. Hvad der derimod opnaas ved Fremlæggelsen og Offentliggørelsen af de af Havnedirektør Møller udarbejdede Planer er for det første, at der derved skaffes et Grundlag for den offentlige Diskussion blandt alle interesserede Parter, derunder navnlig ogsaa de interesserede Erhverv. Der aabnes herved Mulighed for, at Kræfterne forenes til Fremme af de store Opgaver, for hvis Løsning Udviklingen af Kjøbenhavns Havn er et Middel. Der skabes tillige en naturlig Basis for Forhandlinger mellem de interesserede Parter i Søfart, Handel og Industri paa den ene Side og Havnebestyrelsen paa den anden Side, hvorved Opgavernes Løsning kun kan fremmes. Endelig vil det paa Grundlag af disse Planer være lettere fra alle Sider navnlig fra Statsmyndighedernes og kommunale Myndigheders Side at tage fuldt Hensyn til de for Kjøbenhavns Havns Udvikling saa vigtige Fremtidsmuligheder, saa at man ikke foregriber disse ved Be- slutninger eller Byggeforetagender, som spærrer for den her omhandlede Udvikling.