Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

6 Gasværkshavn, 2) Opfyldning af Revshaleøen og Regulering af Gammelholm, Partiet mellem Knippelsbro og Langebro samt Fremstilling af den gamle, senere tilkastede Gasværkshavn syd for sidstnævnte Bro og 3) Regulering og Forbedring af Havneværker og Oplagspladser, saaledes Udvidelse af Bomløbet til 130 Fod (ca. 40 m), Ombygning af Knippelsbro (1869), af Børnehusbroen (1870), af Langebro (1875), af Holmensbro og Højbro (1879), Bygning af Nyhavnsbro (1874), af Børsbro og Frederiksholmsbro (1880), Udvidelse af Kvæsthus- broen (1877—78), Opførelse af Bolværker paa Revshaleøen (1868—84) ved Toldbod- pladserne (1878—80) og fra Langebro til Vestre Gasværkshavn samt af Kajmurene i Frederiksholms Kanal (1879—80) i Forbindelse med denne Kanals endelige Regulering. Da det imidlertid viste sig, at den tilvejebragte Dybde i Havnen ikke var tilstræk- kelig (allerede i 1880 havde en Del dybtstikkende Dampskibe været nødt til at lægte paa Inderreden for at kunne komme til Bolværk i selve Havnen), fortsattes Uddyb- ningsarbejdet i 1880—82 med Dannelsen af et 200 Fod (63 m) bredt og 24 Fod (7,5 m) dybt Løb gennem Reden og den nordlige Del af Havnen til Larsens Plads. Med den indvundne Fyldmasse fuldendtes Dannelsen af Revshaleøen og paabegyndtes Land- vindinger paa Inderredens Vestside ved Kalkbrænderifortet. For at imødekomme de stedse voksende Fordringer om yderligere Anlægskaj ved dybt Vand og med tilstrækkelig brede Kajgader fastsloges i 1884 en ny Havneplan, efter hvilken der paa Inderredens Vestside skulde tilvejebringes et større Havnebassin (det nuværende Nordre Frihavnsbassin) med 24 Fods (7,5 m) Vanddybde og et mindre (den nuværende Trælasthavn) med 14 Fods (4,3 m) Dybde. Disse Arbejder blev af- sluttede i 1890, hvorefter man paa Grund af den tiltagende transatlantiske Dampskibs- trafiks Krav i de nærmest paafølgende Aar foretog en Uddybning til 26 Fods (8,1 m) Dybde af det førnævnte Sejlløb gennem Inderreden og Havnens nordre Del til Larsens Plads. Uagtet man saaledes gennem de her anførte Udvidelser var naaet op til en samlet Bolværkslængde af ca. 64,000 Fod (ca. 20 km), hvoraf ca. 9,5 km tilhørte Havnen og Resten tilhørte Staten, Kommunen og Private, paakrævede dog den med rivende Fart voksende Trafik, som navnlig led under Mangelen i den gamle Havn af tilstrækkelig brede Kajer bag Bolværkerne til et udstrakt Sporanlæg og til Anbringelse af Pakhuse, Skure, Kraner m. m., at man resolut maatte skride til en væsentlig og omfattende Ud- videlse af de kjøbenhavnske Havneforhold. Det paabegyndte Anlæg af Nord-Østersø- kanalen, der ventedes fuldført i 1895, lod yderligere befrygte, at Kjøbenhavn kunde gaa Glip af meget af den transiterende Trafik paa Østersølandene, om man ikke her paa Pladsen kunde byde Trafikken de størst mulige Lettelser. I Marts 1891 vedtoges derfor Anlæget af en Frihavn paa Inderredens Vestside med tilhørende Landarealer til Handels- og Industrivirksomheder. Dette Anlæg kom til at omfatte ca. 44 Tdr. Land (ca. 24 ha) Vandareal med fra 24 til 30 Fods (7,5 til 9,1 m) Vanddybde, et Landareal paa ca. 66 Tdr. Land (ca. 36,5 ha) — hvoraf ca. 4,5 ha ind- gaar i det til Frihavnen knyttede Dampfærgeanlæg — og ca. 12.000 Fod (ca. 3.770 m) Kajlinie foruden ca. 3000 Fod (ca. 950 m) Bolværk ud mod Inderreden (nu benævnet Yderhavnen, medens den gamle Havn inden for Bomløbet nu kaldes Inderhavnen). Havnevæsenets Udgifter til disse Arbejder beløb sig til ca. 10 Millioner Kroner, og Havnevæsenet maatte i den Anledning i 1892 optage et Laan paa 8 Millioner Kroner. Frihavnen kunde alt den 9. November 1894 aabnes for Trafikken, og Driften af dette Toldudland blev paa visse nærmere Betingelser overdraget til et privat Aktieselskab (med en Aktiekapital paa 4 Millioner Kroner), som samtidig med Frihavnsarbejderne